13. november 2018
Der var politibetjente med geværer foran indgangen til Retten i Næstved.Foto: Jeppe Hee Rømer
Der var politibetjente med geværer foran indgangen til Retten i Næstved.Foto: Jeppe Hee Rømer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Otte varetægtsfængslinger skal sende signal til banderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte varetægtsfængslinger skal sende signal til banderne
Næstved - 29. juni 2018 kl. 15:47
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retten i Næstved var fredag morgen fyldt op med politibetjente med skarpladte våben. Anledningen var hele ni grundlovsforhør, som fyldte i alt tre retssale.

arrow Læs også: 23-årig anholdt for medvirken i en skudepisode ved en tatovørforretning

De ni grundlovsforhør endte ud i otte varetægtsfængslinger og en straksdom til en tiltalt, som havde medvirket til en gerningsmands flugt.

Alle anholdelserne skete i forbindelse med Sydsjællands og Lolland-Falsters politiaktion i torsdags.

En af de ni tiltalte var den mand, som tilbage i april angiveligt skød to gange ind gennem tatovørsalonen Don't Fear Ink's ruder. Han blev i går sigtet for forsøg på manddrab. Manden, der selv må have besøgt en tatovør nogle gange, havde dog ikke ramt andet end benet på offeret, som var blevet opereret efterfølgende.

Umiddelbart efter skyderiet var gerningsmanden på flygtet, og han har været på fri fod indtil i torsdags, hvor han var en af de anholdte, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdte 14 personer som en del af en større politiaktion.

De ni, som blev fremført i grundlovsforhør, har alle I større eller mindre grad tilknytning til banderne Bandidos, Asgardians 89, Brothas eller Gremium.

Ved den store politiaktion i torsdags blev i alt 27 adresser ransaget, og her fandt politiet blandt andet narkotika, flere våben og ammunition, og der er sigtelser for både drabsforsøg, overtrædelse af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder og for salg af euforiserende stoffer.

Fem af de fjorten blev efter afhøring i torsdags løsladt.

Politiaktionen kom som kulmination på et omfattende efterforskningsarbejde i forbindelse med de ti seneste skyderier i politikredsen.

Chefanklager Henriette Rosenborg Larsen er godt tilfreds med sagens forløb.

- Der er blevet lagt et stort stykke arbejde i forberedelsen af aktionen, og med fredagens fængslinger og straksdom har anstrengelserne foreløbigt båret frugt. Det er vi naturligvis tilfredse med, siger hun.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er yderst tilfreds med aktionens forløb og resultat, og han forklarer, at han håber på, at den storstilede aktion har sat en skræk i livet på banderne.

- Skudepisoder i det offentlige rum er i sagens natur meget utryghedsskabende, og det store antal anholdelser i bandemiljøet kan forhåbentlig på en og samme tid sende et tydeligt signal til bandegrupperingerne og skabe tryghed i lokalbefolkningen, udtaler han.

Der blev begæret dørlukning til fredagens sager, og derfor er der ikke yderligere oplysninger indtil videre.

arrow Yderlige to anholdelser efter tatovørskyderi
11. juli 2018 kl. 11:26 Opdateret: kl. 11:26
arrow Politiet fastslår: Skudepisode foran tatovør er banderelateret
08. maj 2018 kl. 20:19 Opdateret: kl. 13:25
arrow Tatovørs søn stod få meter fra skudopgør
21. april 2018 kl. 13:35 Opdateret: kl. 13:35

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk