19. juli 2019
Egon Jensen og medarbejderne vender jævnligt hver eneste ost i boksen under modningen.
Foto. Per Witt
gallery icon

Se billedserie

Egon Jensen og medarbejderne vender jævnligt hver eneste ost i boksen under modningen. Foto. Per Witt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ost til byens torv i 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ost til byens torv i 50 år
Opdateret 05. februar 2015 kl. 11:56
Næstved - 15. oktober 2013 kl. 09:05
Af Per Witt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nr. Tvede // En broget flok katte lusker rundt om husene på Nr. Tvedevej 27 i Nr. Tvede øst for Næstved. For hvor der er ost, er der mus og hvor der er mus er der mis, og så har vi balladen.

Kattene er nu alle forbavsende slanke og velplejede, for mus er der ikke mange af - længere - og kattene vil egentlig lige så gerne have kødpålæg. Så det får de.

Ostematrikel

Vi er nemlig i ostens højborg Storstrøms Ost, hos Lise og Egon samt sønnerne Ebbe og Lars - alle med efternavnet Jensen.

Her lagres, forarbejdes og pakkes faste oste bl.a. til supermarkeder, købmænd, institutioner og slagtere på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Møn - samt til de salgsvogne, der står på torvet i Næstved og i Præstø hver uge. Godt 150 tons gule oste samt specialoste ligger der konstant til modning i de 650 kvadratmeter store kølerum.

Lager i forældrenes kælder

Der var få meter herfra, det hele begyndte i Egon Jensens forældres parcelhuskælder sidst i 1950´erne. Her blev de oste opbevaret, som han kørte rundt og solgte fra ostevognen over det meste af Sydsjælland.

Fredag den 11. oktober i 1963 indtraf et par skelsættende begivenheder i Egon Jensens og hustruen Lises liv. Og lige vigtige var de nok.

- Den dag fødte Lise nemlig Ebbe, og samme dag sagde jeg til hende - og Ebbe - at »Nu skal vi altså have den stadeplads på torvet«, siger Egon Jensen, i dag 79 år og still going strong hjemme på lageret i Nr. Tvede.

Og stadepladsen fik de allerede ugen efter fra den 19. oktober i 1963, hvor Egon Jensen hver lørdag solgte sine oste fra et lille træskur på Axeltorv.

Travlheden var overvældende, så Lise Jensen sluttede sig til Egon på torvet fra december, og kan derfor også snart fejre 50 år med ostesalg på Axeltorv.

Tålmodige kunder

Lille Ebbe blev til store Ebbe på nu 50 år og lillebroderen, der kom til, Lars Jensen, er blevet 44 år.

I takt med at sønnerne blev store, blev firmaet det også. Ebbe og Lars Jensen kom begge helt naturligt med i firmaet som teenagere, og det gav mulighed for at udvide aktiviteterne. Først med en salgsvogn i Præstø hver lørdag - det var faktisk en gammel, ombygget campingvogn - og senere gik de indendøre med ostebutikken Ekko Ost i Vordingborg. En butik der i dag er afhændet.

Sideløbende kører Ebbe og Lars Jensen samt en ansat rundt med oste til butikkerne på hele Sjælland. Derfor kan Ebbe og Lars Jensen ofte mødes ved ostediskene i de lokale supermarkeder, hvor de fylder op med oste for at præsentere dem bedst muligt.

Elsker torvet

- Vores salg på torvene er blevet den mindste del af vores forretning, men jeg bliver ved på Axeltorv, til jeg ikke kan lægge to og to sammen, siger Lise Jensen på nu 70 år. Hun elsker nemlig at stå dér og lange faste oste, franske specialoste og flødeoste over disken sammen med sønnen Lars og ofte også med et af børnebørnene, Ebbes søn Frederik på 16 år.

Barnebarnet Rasmus på 19 år står primært bag disken i Præstø lørdag sammen med Ebbe.

- Når vi ser den kødannelse, der ofte er foran vognen på Axeltorv både onsdag og lørdag, er jeg utrolig taknemmelig for den opbakning, vi altid har fået og stadig får af kunderne. Det at de står tålmodigt og venter i kulde og regn, er beviset på, at der stadig er plads til en specialbutik med varer, der er kælet lidt ekstra for, siger Lars Jensen, der sammen med storebroderen Ebbe overtog Storstrøms Ost efter forældrene for 10 år siden.

- Vi syntes, det var det rigtige tidspunkt at give stafetten videre. Begge drenge har derved kunnet sætte deres helt eget præg på virksomheden, understreger Egon Jensen.

Den runde dag, lørdag 19. oktober er hele familien Jensen på torvet i Næstved, hvor der opstilles en ekstra vogn, hvorfra man kan smage nogle af Storstrøms Ost specialiteter.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk