30. juli 2021
Glaspuster Bjørn Friborg har glaspiben inde i den ene indsmeltningovn, hvilket man kan nu også kan se på storskærm. Fotos: Helle Hansen
gallery icon

Se billedserie

Glaspuster Bjørn Friborg har glaspiben inde i den ene indsmeltningovn, hvilket man kan nu også kan se på storskærm. Fotos: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev ny teknologi på Holmegaard Værk: Fra glasovn til storskærm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Oplev ny teknologi på Holmegaard Værk: Fra glasovn til storskærm
Næstved - 31. oktober 2020 kl. 17:35
Af Helle Hansen

Man gør det på Corning Museum of Glass i staten New York i USA, men ellers er det ikke noget man gør det så meget i; at filme hvad der sker inde i glasovne.

arrow Læs også: Mundbind i ler og hjemmeblæste julekugler: Holmegaard puster liv i julen anno 2020

Der bliver op til 1.300 grader varmt i indsmeltningsovnene i glasværkstedet på Holmegaard Værk, så hvordan kan man lige få et kamera til at vise billeder inde fra ovnen?

Rustfrit stål

Man borer da et lille hul i ovnens bagvæg og sætter kameraet lige bag ved hullet, vel at mærke pakket ind i rustfrit stål, som er virkelig dårlig til at lede varme, og så sørger man samtidig for, at kameraet bliver luftkølet hele tiden.

Det er i hvert fald sådan, man gør det på Holmegaard Værk, hvor den tekniske chef Carl-Henrik Hansen har fundet frem til denne løsning i samarbejde med AV-Huset. Det er noget med et lille kamera med en lang linse, og noget glas, som kan tåle meget høje temperaturer.

Artikel fortsætter under billedet.

Det er den tekniske leder på Holmegaard Værk Carl-Henrik Hansen, der har fået idéen til livetransmissionen fra glasovnene. Her ses han ved et af de nye kameraer, som sender direkte fra den ene indsmeltningsovn.

Selv om der er 1.100 grader varmt inde i ovnen, så er der lige bagved, hvor kameraet sidder, kun omkring 100 grader på grund af luftkølingen.

Seks kameraer

Det har hele tiden været meningen, at det skulle gøres på et tidspunkt, og det blev så nu. Arbejdet på stedet begyndte i mandags.

Opsætningen af kameraerne sker af hensyn til de besøgende, så de kan følge med i, hvad der sker inde i ovnene.

Samtidig er der også sat kameraer op ved de to arbejdspladser på området, hvor det godt kan være svært for publikum ordentligt at se, hvad glaspusterne laver.

Søren Andreasen fra AV-Huset er ved at lave den software, som skal styre kameraerne. Og de skal lige justeres en lille bitte smule, så ovnen kommer i fokus på de to storskærme, som er blevet hængt op i en ny rig.

Artikel fortsætter under billedet.

Man kan godt lige ane et lille hul foroven i glasovnens bagside. Det er hullet, som kameraet filmer ind igennem.

Billederne skal skifte mellem ovnene og arbejdspladserne alt efter, hvor der sker noget.

Finjusteringer

Hvis der kun arbejdes på den ene arbejdsplads i glasværkstedet, så vises det samme på begge storskærme, ellers følger skærmene hver sin arbejdsplads.

AV-Husets nabo P.K. Jeppesen har lavet en »dims«, som registrerer, når glaspusteren lægger sin pibe på holderen foran ovnen. Den vil så give besked til kameraet om, at nu er det her, det sker.

Der skal også lige finjusteres lidt på de kameraer, som filmer fra arbejdspladserne, da man lige nu kun kan se glaspiben, der bevæger sig, og ikke glaspusteren.

Artikel fortsætter under billedet.

Søren Andreasen (ved computeren) og Chris Rasmussen fra AV-Huset står for at føre Holmegaard Værks idéer ud i livet.

Og så skal farverne selvfølgelig også være de helt rigtige.

Når de sidste finjusteringer er på plads, så kan publikum følge arbejdet både indeni og udenfor ovnene.

arrow Det hele var ved at rådne op: Nu sker der noget
12. november 2020 kl. 14:14 Opdateret: kl. 10:31
arrow DN efter sag om DSB-værksted: Kommunen står midt i en naturkrise
06. november 2020 kl. 14:14 Opdateret: kl. 13:16
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk