27. oktober 2020
Elever fra 8. og 9. klasse på Lille Næstved Skole, afdeling Fuglebjerg, var onsdag samlet for at høre en masse om respekt, tolerance og religionsfrihed, da DinTro-MinTro var på besøg for at tale om henholdsvis kristendommen, jødedommen og islam. Fotos: Mia Than West
gallery icon

Se billedserie

Elever fra 8. og 9. klasse på Lille Næstved Skole, afdeling Fuglebjerg, var onsdag samlet for at høre en masse om respekt, tolerance og religionsfrihed, da DinTro-MinTro var på besøg for at tale om henholdsvis kristendommen, jødedommen og islam. Fotos: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opfordring til elever: Vis respekt for hinanden uanset religion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opfordring til elever: Vis respekt for hinanden uanset religion
Næstved - 02. november 2017 kl. 11:20
Af Mia Than West

- Tolerance, respekt og religionsfrihed er noget, vi alle skal arbejde med.

arrow Læs også: Muslimsk efterskole er lukket på grund af for lavt elevtal

Ordene kommer fra den pensionerede præst Leif Munksgaard, der blandt andet har været flygtninge- og indvandrerpræst ved Domkirken i Odense. Har var onsdag sammen med to andre gæstelærere fra organisationen DinTro-MinTro på besøg på Lille Næstved Skole, afdeling Fuglebjerg, for at fortælle eleverne, at respekt og gensidig forståelse er baseret på viden om hin­anden.

Undervisningen startede med en gætteleg, hvor eleverne skulle gætte på, hvem af de tre gæstelærere, de mente var jøden, den kristen og muslimen.

Det var ikke særlig svært for eleverne at gætte, at Safia Aoude var muslimen. Hun bar tørklæde. Til gengæld ramte flere forkert, da den kristne og jøden skulle udpeges.

- Man kan ikke altid se på folk, hvilken religion de har. Man skal lade være med at dømme folk ud fra deres udseende. Det er jer, der skal huske at respektere hinanden, uanset om I er muslimer, jøder, kristne eller ateister, lød opfordringen fra Leif Munksgaard.

Det er DinTro-MinTro, der har tilbudt at besøge skolen i Fuglebjerg. Anledningen er, at den muslimske efterskole Mina Hindholm ved Fuglebjerg sidste år af flere omgange blev ramt at racistisk motiveret hærværk.

Safia Aoude, som er vicerektor på det muslimske gymnasium Hindholm STX, der er nabo til efterskolen, foreslog derfor, at DinTro-MinTro kunne besøge lokalområdet for at tale med de unge og vise dem, at man kan leve sammen i gensidig respekt, tillid og godt naboskab.

- Man skal give plads til hinanden og have lov til at have den religion, man har. Man skal ikke bare angribe, fordi man ikke er enig, konstaterede hun overfor eleverne.

De tre gæstelærere Bente Kaznelson (jøde), Safia Aoude (muslim) og Leif Munksgaard (kristen) talte efter en kort præsentation hver især om deres religion, bøgerne inden for religionen samt praksis. Af gennemgangen fremgik det, at der er meget, som de tre religioner har til fælles, men der er også meget, der adskiller de tre.

- Det vi er enige om er, at der er religionsfrihed i Danmark. Vi vil respektere hinanden, netop fordi der er religionsfrihed, fastslog Leif Munksgaard.

arrow Muslimsk efterskole får færre elever
23. september 2017 kl. 18:30 Opdateret: kl. 15:35
arrow Politiet tættere på opklaring af racistisk hærværk på efterskole
15. december 2016 kl. 08:45 Opdateret: kl. 08:52
arrow Politiet offentliggører foto af gerningsmændene bag skolehærværk
06. november 2016 kl. 11:16 Opdateret: kl. 16:51
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk