19. august 2019
Koncerten gennemføres uanset vind og vejr.
gallery icon

Se billedserie

Koncerten gennemføres uanset vind og vejr.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Operakoncert under åben himmel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Operakoncert under åben himmel
Næstved - 14. august 2019 kl. 11:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kom til gratis operakoncert under åben himmel ved den Fritlagte Suså og få en enestående mulighed for at nyde klassisk sang og musik i det fri. Det sker i aften onsdag den 14. august klokken 18 til 21.

Rie Koch, som er vært på P2, præsenterer koncerten, som blandt andet lægger ud med Monteverdis La Musica og John Dowlands Lacrimae. Derpå følger en afdeling med »De fire årstider« med uddrag fra nogle af Vivaldis berømte violinkoncerter blandet med virtuose sopran-ariaer. På scenen står den norske stjernesopran Berit Norbakken Solset, der sammen med Camerata Øresund vil inspirere Peter Spissky til at »synge« med sin violin.

Køb god siddeplads
Sidste afdeling vil være déjà-vu for mange af tilhørerne, når der vendes tilbage til nogle af højdepunkterne fra sidste års ny-opsætning af Vivaldis opera »IL GIUSTINO« under Næstved Early Music Festival på Grønnegade Kulturcenter. Her sang den unge kontratenor Steffen Jespersen titelrollen, og han bliver også solist i operakoncerten ved den fritlagte Suså.

Man er velkommen til at medbringe stol eller tæppe samt mad og drikke. Der bliver også solgt drikkevarer på pladsen, og det er muligt på forhånd at købe en god siddeplads foran scenen på www.billetto.dk.

Det er Næstved Early Music Festival (NEMF), der inviterer til den gratis operaaften. Arrangementet er støttet af Øernes Kunstfond og Næstved Kommunes puljemidler, Brand af 1848 Fond, Fonden af 28. februar 1970, Oticon Fonden samt Mærk Næstved.

Pladsen ved den fritlagte Suså vil være åben hele eftermiddagen for gæster, som selv medbringer tæpper eller stole, mens området for betalende publikummer først åbner klokken 17.

than

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk