I vinterferien plejer Næstved Bibliotek og Borgerservice at have aktiviteter i børnebiblioteket. Det kan desværre ikke lade sig gøre lige nu, da biblioteket - som mange andre kulturinstitutioner - er lukket for besøgende på grund af coronapandemien.
Det betyder dog ikke, at der ingenting til være for børnene. Børnekulturformidlerne på Næstved Bibliotek og Borgerservice starter et nyt digitalt tiltag med højtlæsning for børn i alderen fire til otte år.
De savner at se børn i biblioteket og savner at lege og lave skæg og lidt ballade. Derfor inviterer de til online-oplæsning to gange i løbet af vinterferien. Det bliver onsdag den 17. februar og fredag den 19. februar, begge dage klokken 11 til 12.
Børnekulturformidlerne vil læse en sjov historie op, som børnene kan følge med i på skærmen. Og der er lagt små hemmeligheder ind i oplæsningen, så børnene skal være på vagt. Måske skal de rundt i stuen eller køkkenet for at finde ting.
Oplæsningen med skattejagt varer cirka 45 minutter, men der er tid - både før og efter oplæsningen - til lidt snak. Det er gratis at deltage, men der er tilmelding på www.naesbib.dk.
Man skal huske at oplyse en mailadresse, så bibliotektet kan sende et link til Teams. Man behøver ikke at have Teams installeret, da man kan komme på via sin webbrowser.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |