10. april 2020
Kim Noer fra Noer?s sælger dagligt 400 gange dagens ret og har reddet sin take away takket være den nye portal, der opfordrer os til at spise lokalt. Foto: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Kim Noer fra Noer?s sælger dagligt 400 gange dagens ret og har reddet sin take away takket være den nye portal, der opfordrer os til at spise lokalt. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt initiativ holder liv i spisesteder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt initiativ holder liv i spisesteder
Næstved - 22. marts 2020 kl. 04:43
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis vi venter med at gå ud og spise til coronakrisen er drevet over, vil de fleste spisesteder være bukket under. Derfor er der al mulig god grund til at bestille take away og hente maden lokalt eller få den bragt til dørmåtten.

arrow Læs også: Efter regeringens udmelding: Storcenter på vågeblus

Det er tanken bag den nye netportal »Take Away Næstved«, der indenfor få dage har fået flere end 3200 medlemmer på Facebook. Idéen er født af Mikkel Lindberg, indehaver af webportalen »Det holder 100«.

Han har oprettet gruppen og tilbyder gratis førstehjælp til byens nødlidende spisesteder.

- Jeg tænkte noget må der gøres. Og da jeg blev opmærksom på en tilsvarende idé i Kolding greb jeg chancen og kontaktede spisestederne og hørte, om de ville være med i et fælles fremstød for dagens ret til billige penge. Den var de med på og nu kører det bare, fortæller Mikkel Lindberg.

Forskellig mad

I dag tæller Take Away Næstved alt fra smørrebrødsforretninger og slagtere til byens bedre spisesteder - og der kokkeres i alt fra wienerschnitzel med brasede kartofler og hele molevitten til coq au vin med unghanebryst i rødvin med perleløg, svampe og bacon. Hverdagsmad ned til 50 kroner kuverten og weekendmenuer, der også kan købes for overkommelige penge.

Noers på Indre Vordingborgvej er en af mange, der er med på idéen. Indehaverne Kim og Tina Noer har sagt farvel til fire af otte faste medarbejdere, men har nu fået ekstra blus under kogepladerne til at holde spisestedet kørende indtil coronakrisen er drevet over.

- Virkelig godt initiativ og vi er rigtig taknemmelige for at Mikkel har orket at strikke det her sammen. Normalt leverer vi til firmaer og har rigtig meget catering. Nu lægger vi helt om og satser på dagens ret og tapas til priser, hvor alle kan være med, fortæller Kim Noer, der åbnede sin familiens takeaway for fire år siden.

Noers har således dagligt flere end 400 bestillinger på takeaway - enten afhentet i forretningen eller leveret til dørtrinnet.

- Det er vigtigt at byen støtter op om det her, så Næstved også tæller en mangfoldighed af spisesteder, når krisen er drevet over, siger Kim Noer.

Den lille store forskel

Og idémanden Mikkel Lindberg har flere ting i støbeskeen. For ham gælder det om at gøre Næstved digital.

- Jeg arbejder lige nu på et projekt sammen med møbelbutikken Ilva i Næstved, hvor du kan få en virtuel rundtur i butikken og snakke med sælgerne, der kan vise dig møblerne - uden at du behøver sætte dine ben i butikken. Jeg forsøger også at samle frisører og fysioterapeuter i en fælles portal med køb af gavekort, der kan bruges når krisen er drevet over.

Idéen er kort og godt at gøre det så nemt som muligt at stå sammen - ved at holde afstand til hinanden - og det kan bedst gøres digitalt, siger Mikkel Lindberg på bredt nordjysk. Han kommer fra Frederikshavn og flyttede til byen for to år siden for at komme tættere på sine børn.

Nu er han med til at gøre en forskel. Og det er ikke så dumt - i tider som disse.

arrow Årets Iværksætter bliver ansat på Holmegaard Værk
21. februar 2020 kl. 09:12 Opdateret: kl. 16:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk