20. september 2019
Jens Boas Barlund, fotograferet i 2015, godt to år før sin død. Foto: Anders Ole Olsen
Jens Boas Barlund, fotograferet i 2015, godt to år før sin død. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyligt afdød kunstners værker på ny udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyligt afdød kunstners værker på ny udstilling
Næstved - 23. august 2019 kl. 13:17
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- For Jens Boas Barlund var maleriet et kærlighedsbarn. Mens andre drømte om at gøre en lidenskabelig kunstinteresse til en levevej, var Jens lykkelig for, at han ikke behøvede at male for at overleve, men i stedet kunne leve for at male.

arrow Læs også: Jens Boas Barlund er død: Hans kunst lever videre

Sådan indleder Næstved Kunstforening en udsendt pressemeddelelse i anledning af, at der lørdag den 24. august er fernisering på en ny udstilling med Jens Boas Barlunds værker. Han var et højt værdsat medlem af kunstforeningen frem til sin død som 73-årig i december forrige år.

Jens Boas Barlund havde sit liv i det sydsjællandske. I 39 år var han ansat på Tybjerg Skole, og fra 1972 til 2006 som leder. Sideløbende med skolegerningen udstillede han sine malerier, som mestendels var inspireret af Cobra-malerne.

Den i Tybjerglille Bakker bosiddende kunstner havde dog ikke samme revolutionære eller politiske sigte som forbillederne. Det centrale var ikke at skubbe grænserne og provokere, men i stedet legen med farverne og mødet med de væsner, der nærmest umærkeligt trådte frem, efterhånden som han arbejdede malingen ind i lærredet med pensel eller spatel.

Jens Boas Barlund så aldrig sig selv som kunstner, men som billedskaber. Han interesserede sig ikke for kunstverdenens modeluner eller forstillede koncepter, men for maling på lærredet og på staffeliet en søndag eftermiddag, mens solen langsomt skar sig vej ud gennem de sjællandske skyer.

Udstillingen åbnes 24. august mellem klokken 13 og 16 af cand.mag. Lone Kluge Larsen. Derefter er der åbent på Sct. Peders Kirkeplads 14C torsdag til søndag i tidsrummet 12 til 17 frem til og med søndag den 29. september.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk