27. februar 2021
På byggeriet i to etager er der svalegang på ydersiden af boligblokken. Her er der både boliger i stueplan og på 1. sal.
gallery icon

Se billedserie

På byggeriet i to etager er der svalegang på ydersiden af boligblokken. Her er der både boliger i stueplan og på 1. sal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye lejeboliger i byen: Så mange kvadratmeter bliver der bygget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye lejeboliger i byen: Så mange kvadratmeter bliver der bygget
Næstved - 15. januar 2021 kl. 20:34
Af Mia Than West

Før var der blot et stykke bar jord. Nu er området ved Jasminvej/Spiræavej i Grimstrupvej kvarteret fyldt med gule murstensbygninger, mudder og arbejdsmaskiner.

arrow Læs også: Debat: Næstved Kommune - en grøn forbruger?

Byggeriet af 81 lejeboliger - Forsytiaparken - er i fuld gang og er blot starten på en helt ny bydel i området. Investorerne har planer om at købe grunden overfor, der ejes af Næstved Kommune, så de kan udvide yderligere med flere boliger og dagligvarebutik.

- Det er starten på et helt nyt boligområde og første del i planen om at udvide området. Der arbejdes i kulissen på at skabe en helt ny bydel, siger bygherrerådgiver Michael Juul, der er ansvarlig for byggeriet og med sit store lokalkendskab har været med til at udvikle projektet.

Artiklen fortsætter under billedet

Ejendomsadministrator Kirsten Hansen og bygherrerådgiver Michael Juul står her ved de boliger, der ligger tættest på kanalen og har kig til Næstved Roklub og Nolds Havn. Det er Næstved Park og Vej, der ejer stykket fra grunden og ned til Lagunestien. Her har man fældet fire store træer for at skabe mere lys og åbne op mod kanalen. Fotos: Anders Ole Olsen

- Vores plan er at få en dialog med Næstved Kommune. Jeg kan se muligheder, men der er langt fra muligheder til, at man går i jorden, konstaterer han.

En udlejningsby

Det er tre private investorer fra Jylland, Forsytia Invest ApS, der har købt grunden på knap 17.000 kvadratmeter og valgt at investere 140 millioner kroner i byggeriet.

Første etape består af 35 boliger. De er alle klar til aflevering og indflytning den 1. juni.

Artiklen fortsætter under billedet

Der plantes bøgehække og etableres græsfelter mellem boligerne, og på parkeringsarealerne anlægges græssten, fortæller Michael Juul.

Der er gjort klar til byggeriet af de resterende 46 boliger, og inden længe går byggeriet af etape to i gang.

- Vi regner med, det bliver en glidende overgang, siger Michael Juul og fortæller, at det ikke er helt tilfældigt, at bebyggelsen laves som lejeboliger.

- Næstved er en udlejningsby, og vi har behov for udlejningsboliger. Næstved kan godt lide at bo til leje, siger han og understreger, at investorerne selv vil beholde byggeriet og stå for driften.

- Det mener vi, der er størst mulig succes på, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Forsytiaparken er et boligområde i Grimstrup kvarteret bestående af 10 boligblokke med fire forskellige lejlighedstyper med henholdsvis to, tre og fire værelser.Illustrationer: Gandrup Krabbe Vang arkitekter.

Tro mod naturen

Boligblokkene varierer i form af én og to etager, mens der i midten af bebyggelsen opføres en boligblok bestående af seks lejligheder med forskudte plan.

Det har man valgt at gøre for at optimere udsigtsforholdene for boligerne - med respekt for de eksisterende, kuperede terrænforhold.

- Det er bygget på et skrånet terræn med en unik placering tæt på kanalen og Lagunestien. Vi er tro mod naturen og fastholder det lidt skæve og naturlige. Det lægger mig meget på sinde at følge det landskab og den natur, der er, siger Michael Juul

- Lokalplanen fra 80'erne har dikteret farverne og sat rammerne for brug af materialer. Det skal være røde teglsten og gule mursten. Så har vi valgt at opgradere med zinktagrender og kvalitetsvinduer og døre, tilføjer han.

Der er desuden ingen udvendig vedligeholdelse og heller ingen havepasning. Alt i hårde hvidevarer følger også med, og der er skabe i alle værelser.

- Vi prøver at gøre det så nemt som muligt for dem, der flytter ind. Når lejerne flytter ind, skal de kunne komme af med deres tøj. Så skal de ikke i Ikea og finde skabe, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

I Forsytiaparken er der boliger i stueplan og på 1. sal samt boliger i tre forskudte plan.

Lidt for enhver smag

Det er LEA Ejendomspartner, der står for selve udlejningen af boligerne. Der er netop åbnet for indskrivning, og allerede nu er interessen stor. Der er dog endnu ikke underskrevet nogen lejekontrakter.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Forsytiaparken:
  • Det er Oxdal Byg, der er totalentreprenør på byggeriet, mens Juul & Kildemark (rådgivende ingeniører) er bygherrerådgiver.
  • Det er tilladt at holde et husdyr pr. bolig.
  • Der opsættes ladestandere til el-biler, og boligerne er tilsluttet Næstved Fjernvarme.
  • Alt i hårde hvidevarer medfølger - herunder induktionskogeplade, indbygningsovn, kølefryseskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
  • Der er fire forskellige lejlighedstyper i de i alt 10 blokke. Bruttostørrelsen på lejlighederne varierer fra 68 m2 til 111 m2 (to, tre eller fire værelser).
  • Der etableres 122 p-pladser i alt, hvad der svarer til 1,5 pr. bolig
  • Området er tilknyttet skoledistriktet Lille Næstved Skole, afdeling Karrebækvej, og der er offentlig transport tæt på (Bybus på Grimstrupvej).
  • Priserne ligger fra 8300 kroner for de mindste boliger til 11.900 kroner for de største familieboliger i forskudte plan.
  • For fremvisning af boliger eller mere info skal man kontakte Kirsten Hansen fra LEA Ejendomspartner på tlf. 5858 8305 eller mail kih@lea.dk. Hun træffes på hverdagen mellem 9 og 15.

- Vi får daglige henvendelser fra folk, der gerne vil leje. Det er først til mølle. Som bolighandlen buldrer derudaf, så håber jeg, vi får fat i det grå guld, der sælger parcelhuset, siger ejendomsadministrator Kirsten Hansen og understreger, at boligerne ikke kun henvender sig til ældre eller seniorer.

- Der er lidt for enhver smag. Du har boligen til den enlige egoist, til parret eller børnefamilien, uddyber hun.

Priserne på lejlighederne er fastsat efter beliggenhed. Derfor kan en lille bolig være dyrere end en bolig, der er større.

- Nogle boliger ligger bedre end andre. Du kan ikke sige, hvad det koster pr. kvadratmeter. Der er taget hensyn til beliggenhed, fordele og ulemper, siger Kirsten Hansen.

Grundet coronapandemien er åbent hus-arrangementet aflyst, men der kan aftales 1-1 fremvisninger efter aftale med ejendomsadministratoren.

arrow Elbilbølgen rammer: Nu bliver der sat strøm til hjemmeplejen
17. december 2020 kl. 19:00 Opdateret: kl. 11:04
arrow Byrådet ser grønt: Busdrift bliver elektrisk
28. oktober 2020 kl. 22:34 Opdateret: kl. 16:42
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk