
Farten kommer for fremtiden ned på Præstøvej og Skyttemarksvej. Det bliver der netop nu sørget for på effektiv med anlægning af fire nye busvenlige bump, to på hver vej, så bilisterne kun én gang kører for stærkt.
På Præstøvej anlægges de to bump ved henholdsvis Gallemarksvej og Thorsvej. De to bump giver med kort afstand en lomme, hvor bilisterne tvinges til at sænke hastigheden. Bumpene skal være med til at sikre en bedre cykelforbindelse fra området omkring arenaen og til stationen, hvor en stor del af cykeltrafikken går af Rolighedsvej, krydser Præstøvej og fortsætter ned ad Thorsvej.
Herfra er der etableret forbindelse til stationen via området omkring det nye parkeringshus på tjæregrunden.
De to andre bump på Skyttemarksvej anlægges på den ydre del anlægges ved Eskadronsvej og Bataljonsvej ved den nedlagte kaserne. Det er blandt andet henvendelser fra borgere, der har været med til at udpege de to steder. Efter etableringen af Ring Øst benyttes Skyttemarksvejs ydre del i høj grad som en hurtig smutvej ud af byen.
Bumpene etableres med midler, som blev til overs, da Teknisk Udvalg valgte ikke at genetablere M-broen over Østre Ringvej. Det blev besluttet, at de reserverede penge i stedet skulle gå til andre trafiksikkerhedsprojekter i kommunen.
De fire bump står helt klar i næste uge. De er etableret som såkaldte busbump, der tillader busser at passere uden gener, mens personbiler ikke kan undgå at sænke farten.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her