14. november 2018
En meget glad formand for Næstved Sportsrideklub, John Tingberg (t.v.), og major Michael Mentz kunne lørdag indvi klubbens nye ridebane ude på kasernen.
gallery icon

Se billedserie

En meget glad formand for Næstved Sportsrideklub, John Tingberg (t.v.), og major Michael Mentz kunne lørdag indvi klubbens nye ridebane ude på kasernen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny ridebane sikrer klubbens overlevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny ridebane sikrer klubbens overlevelse
Næstved - 20. august 2018 kl. 07:30
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I fem år har klubben ikke holdt nogle større stævner, og det var efterhånden småt med nye folk, som ville have deres heste opstaldet på kasernen.

- Hvis ikke vi havde fået lavet den her bane, så havde det været slut med Næstved Sportsrideklub, siger formand John Tingberg.

- Medlemmerne kan jo ikke hele året ride indendørs i en ridehal, og den gamle udendørsbane var efterhånden hård som cement at ride på, siger han.

I juni 2013 arrangerede klubben DM i pony-spring for hold. Det var ikke nogen succes, for regn på banen betød en masse aflyste starter, underskud på arrangementet og nej fra Dansk Rideforbund til at holde flere mesterskaber og større stævner, før forholdene var i orden. Lørdag kunne klubben så endelig indvie den nye bane på hele 6.300 kvadratmeter.

- Så nu kan vi igen holde mesterskaber og store stævner. Vi har lagt billet ind på DM i ponyspring for hold næste sommer, siger en glad John Tingberg.

Den officielle indvielse blev foretaget af den 76-årige major Michael Mentz, som i 14 år var chef for gardehusarerne, mens de stadig holdt til her på kasernen.

Indvielsen blev også fejret med grillede pølser, lidt at drikke og opvisning i spring og dressur af mange af klubbens medlemmer.

- Vi er meget glade og stolte over vores nye bane, siger John Tingberg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk