10. december 2019
Bestyrelsen for den nye privatskole i Holme-Olstrup holder informationsmøde og åbner i den forbindelse for indskrivning af elever til skolestart sommeren 2020. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Bestyrelsen for den nye privatskole i Holme-Olstrup holder informationsmøde og åbner i den forbindelse for indskrivning af elever til skolestart sommeren 2020. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny privatskole åbner for indskrivning af elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny privatskole åbner for indskrivning af elever
Næstved - 08. november 2019 kl. 07:55
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om kontrakten endnu ikke er underskrevet, har bestyrelsen for Holme-Olstrup Privatskole besluttet at åbne for indskrivning af elever til den nye skole. Det sker i forbindelse med et informationsmøde tirsdag den 19. november.

arrow Læs også: Friskole dømt endegyldigt ude: Vi er ekstremt skuffede

Alt tyder på, at skolen skal ligge på Petersmindevej 33 i Holme-Olstrup, som bestyrelsen har haft kig på de sidste mange måneder. Formand for bestyrelsen, Martin Kielsgaard, fortæller, at de netop har sendt et par ændringer af sted til udlejer og afventer den endelige godkendelse.

- Lokationen er på plads. Vi forhandler lige om de sidste detaljer, om der skal stå den ene formulering eller den anden. Hvis udlejer godkender det, så er det på plads, siger han til Sjællandske.

Skabte skuffelse

Siden et flertal i byrådet i december 2018 besluttede at lukke folkeskolen på Stationsvej i Holme-Olstrup, har en gruppe borgere arbejdet på at etablere en friskole i byen - og gerne i de samme lokaler.

Det stod ret hurtigt klart, at Næstved Kommune havde andre planer. De gav dog ikke op og kæmpede til det sidste. Den 17. september i år besluttede et flertal i byrådet, at det bliver døgninstitutionen Døgndiamanten, der skal flytte ind i den nu nedlagte folkeskole på Stationsvej i Holme-Olstrup. Drømmen om igen at etablere skole i netop de lokaler blev definitivt slukket.

Det skabte skuffelse hos folkene bag den nye privatskole, der dog arbejdede videre med at finde andre egnede lokaler. De har siden været i forhandlinger med ejeren af Petersmindevej 33.

Billede

Søren Peter Foldberg (tv.) og Martin Kielsgaard er med i bestyrelsen, der er i fuld gang med at starte en privatskole i byen.Foto: Sophus Hans Zarrs Soelberg


Mulig udvidelse

Bygningen her har tidligere været anvendt som privatskole og har derfor før været godkendt til undervisning. Der er plads til højst 75 elever i lokalerne. Bliver den nye privatskole en succes, er formanden ikke afvisende overfor at udvide.

- Der er ikke noget i vejen for at sætte en barak op, siger Martin Kielsgaard.

Informationsmødet holdes i aulaen på den nu lukkede folkeskole på Stationsvej i Holme-Olstrup klokken 19 til 21. På mødet vil bestyrelsen for »Holme-Olstrup Privatskole« informere om skolen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til skolens bestyrelse. Der vil også være orientering om, hvad de forventer, det kommer til at koste at gå på skolen.

- Det bliver på samme økonomiske niveau som andre privatskoler, siger formanden.

Aftale med bank

Efter mødet åbnes for indskrivningen af elever. Herefter kan bestyrelsen for alvor gå i gang med indretningen af lokaler og finansiering, som endnu ikke er helt på plads.

- Der er lavet budget. Vi skal have aftaler med nogen, der kan finansiere os. Vi vil gerne lave en aftale med en bank, der tror på os, siger Martin Kielsgaard.

Indmeldelsesblanket til »Holme-Olstrup Privatskole« kan allerede nu fås ved henvendelse til bestyrelsen på Facebook-gruppen med samme navn. Planen er, at de i skoleåret 2020/2021 tilbyder undervisning fra 0. til 6. klassetrin. Der vil også være SFO tilknyttet »Holme-Olstrup Privatskole«.

Skolen ønsker med tiden at udvide med 7. til 9. klassetrin. De børn, der går i 6. klasse kommer automatisk i 7. klasse, så klassetrinnene udvides efterhånden. Der skal som minimum være indskrevet 14 elever til skolestart i august 2020.

arrow Venstre-formand: Døgndiamanten er ingen gave til Holme-Olstrup
16. september 2019 kl. 13:00 Opdateret: kl. 09:10

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk