23. oktober 2021
Malene Svarre skal stå i spidsen for fitnessafdelingen i Sea Club Fitness og Arne Højbo har marketingopgaven. De fortæller om husets mange tilbud, som alle er velkommen til at opleve ved åbningen 31. juli, hvor der hygges med lidt til halsen og maven samt musik på den store træterrasse lige ud til havnen. Foto: Dorte Rye Silbo
gallery icon

Se billedserie

Malene Svarre skal stå i spidsen for fitnessafdelingen i Sea Club Fitness og Arne Højbo har marketingopgaven. De fortæller om husets mange tilbud, som alle er velkommen til at opleve ved åbningen 31. juli, hvor der hygges med lidt til halsen og maven samt musik på den store træterrasse lige ud til havnen. Foto: Dorte Rye Silbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny klub: Fitness, hygge og kultur under samme tag ved havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny klub: Fitness, hygge og kultur under samme tag ved havnen
Opdateret 23. juli 2021 kl. 11:16
Næstved - 23. juli 2021 kl. 08:00
Af Dorte Rye Silbo

Sea Club Fitness har sat kursen mod åbningen 31. juli, og de glæder sig til at vise rundt i byens nye fitnesscenter med den imponerende beliggenhed.

arrow Læs også: Uenighed i Venstre om ny havn

Det ligger i navnet Sea Club Fitness. Ideen med fitnesscenteret på Vestre Kaj 6 er, at der skal være åbent også for dem, der ikke ønsker at løfte jern.

- Det er beliggenhed, hygge og klubånd. Et sted hvor man kan mødes med andre, siger Arne Højbo, der varetager marketingopgaven, og er en del af styregruppen for Sea Club Fitness, der også består af Malene Svarre, Helle Brandt Petersen og Lars Engelsted Petersen.

Sammen med Arne Højbo viser Malene Svarre rundt i bygningen, der før husede et shippingfirma.

Lige nu står vi på den store træterrasse med en helt unik beliggenhed ud til havn og by.

Alle er velkommen

Terrassen vil være åben for alle og der kan købes øl, vand, vin og kaffe. Der lægges op til en kulturinstitution med musik, der allerede kan opleves hver lørdag i august.

- Til vinter kan vi rykke indenfor i cafeen til spændende foredrag samt øl- og vinsmagninger. Og der er lavet et samarbejde med Meny, hvis vi skal bruge mad til arrangementer, tilføjer Malene Svarre.

Det er statsautoriseret revisor Lars Engelsted Petersen, som i forvejen har kontor ved havnen, der har købt ejendommen på Vestre Kaj 6, og hans kone Helle Brandt Petersen er med i front på projektet.

- For Lars har det altid været vigtigt, at have fokus på lokallivet blandt andet som sponsor. Og han benytter sig af byens muligheder, forklarer Arne Højbo.

Malene Svarre viser samtidig et lokale ved indendørscaféen, hvor Kjeps Bolighus har sponseret loungemøbler.

Et hus med sjæl

Malene Svarre har haft ti gode år mens hun har drevet Byens Fitness i den gamle biograf på Jørgen Jensens Vej, som nu er lukket og slukket.

- Da jeg fik mulighed for at være med til at starte et helt nyt center med den attraktive placering, og samtidig tænker på de planer, der er med havnemiljøet, kunne jeg ikke sige nej.

- Der var også sjæl i Byens Fitness, men det her kan bare noget mere og rammerne til udvikling er der, siger 54-årige Malene Svarre, der skal stå for fitnessafdelingen og 49-årige Helle Brandt Petersen, der selv dyrker fitness, står for reception og café.

Skilte baner vejen
Turen fortsætter rundt i det 1600 kvm. store hus med aktiviteter fordelt på flere etager.

Her skal man ikke være bange for at fare vild. Skilte viser vej. Indgangen er på siden af bygningen, og der er p-plads bagved mod Fabriksvej.

- Lokalet her er indrettet til Reformer-træning, der er en træningsform, hvor der tages udgangspunkt i principperne fra pilates. Der trænes pilates på bænke i forskellige niveauer med vejledning af instruktører. Det er helt nyindkøbte maskiner, fordi den mulighed havde vi ikke i Byens Fitness, forklarer Malene Svarre, der vil gøre alt for at føre samme ånd videre.

Et stort lokale har cardio-træning med en imponerende udsigt over havnen. Videre ses en masse maskiner til styrketræning, og et stort lokale med højt til kip og fritlagte bjælker, der er indrettet til holdtræning som pilates, mave-baller og lår, seniortræning og yoga.

Råstyrketræning med graffiti

Et rum i stueplan med et industrielt look er renoveret til crossfit og styrketræning. For at fuldende den rå stemning, har William Hjort fra Næstved Kunstby fået mulighed for at udfolde sine kreative evner med graffiti på vægge fra gulv til loft.

Sea Club har åbent alle ugens dage kl. 5-23 og medlemmer åbner med en nøglebrik. Grundet corona restrik­tioner vil der jævnligt foretages stikprøvekontrol af coronapas.

Åbningen fejres med en reception lørdag 31. juli kl. 11-14 og med musik af John Ringstrøm. De efterfølgende fire lørdage i august er der igen musik i samme tidsrum. 7. august underholder Duo Dejlig, den 14. er det 2 Omskårne Med Creme Og En Dårlig, 21. august Emmely og Mads og 28. august Simonsen & Pyndt.

arrow Debat: Uenighed om enighed
27. juli 2021 kl. 11:44 Opdateret: kl. 11:44
arrow Folk i sommerlandet er trætte af flyvende affald
22. juli 2021 kl. 11:38 Opdateret: kl. 10:15
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk