12. november 2018
Øllet serveres naturligvis af tyrolerpiger, når der på fredag er Oktoberfest på Axeltorv. Der vil desuden være live DJ og shows i løbet af aftenen. Billedet her stammer fra festen sidste år. Foto: Helle Hansen
Øllet serveres naturligvis af tyrolerpiger, når der på fredag er Oktoberfest på Axeltorv. Der vil desuden være live DJ og shows i løbet af aftenen. Billedet her stammer fra festen sidste år. Foto: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bylivsgruppe redder Oktoberfest: Øl i lange baner midt i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bylivsgruppe redder Oktoberfest: Øl i lange baner midt i byen
Næstved - 20. oktober 2018 kl. 20:13
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år var Oktoberfest på Axeltorv en stor succes. Cityforeningen stod bag, men i år ønskede ingen at videreføre traditionen. Derfor er den nye bylivsgruppe under Næstved Kommune trådt til og støtter med 60.000 kroner.

arrow Læs også: Billeder: Oktoberfest på torvet

- Vi har sat alle kræfter til og glæder os til at være vært for en gratis Oktoberfest. Men der er over 700 foreninger i Næstved, så vi håber, en eller flere af disse vil tage over til næste år, så det kan blive en tradition, fortæller Jørgen Kold fra bylivsgruppen.

Den blev nedsat hen over sommeren og består af 12 personer - syv professionelle aktører og fem borgere, der alle ansøgte om at komme med. De har fået 200.000 kroner at arbejde med, som skal bruges til at fremme livet i bymidten.

- Vi vil gerne komme med vores egne initiativer, men fordi vi er kommet sent i gang i år, har vi valgt at støtte eksisterende tiltag, forklarer Jørgen Kold.

Oktoberfesten finder sted på fredag den 26. oktober fra klokken 19 til 1. Der er lagt op til tyrolerspas og øl i lange baner i det opvarmede telt på Axeltorv, som udnyttes til fulde. Næste formiddag klokken 11 er der nemlig »FIFA«-turnering, hvor unge ganske gratis kan dyste på PlayStation. Hovedpræmien er den nyeste af slagsens, og desuden har en række butikker sponseret flere præmier.

- Og lørdag aften afholdes der så gratis 90'er-fest i det samme telt. Det arrangement har vi ikke noget med at gøre i bylivsgruppen, men vi har samarbejdet med folkene bag. På den måde har vi sparet udgifter til teltet og en masse arbejde, såsom tilladelser der skal på plads, siger Jørgen Kold og afslører samtidig, at man bruger 15. til 20.000 kroner på formiddagsarrangementet.

Oktoberfest og PlayStation er dog ikke de første ting, som bylivsgruppen vælger at bruge penge på. Man har allerede støttet med 60.000 kroner til den nuværende Halloween-udstilling i midtbyen, og det samme beløb modtager Cityforeningen også til jule- og vinterbelysningen i de kolde måneder.

- Det er vigtigt for os at skabe noget liv i den mørke tid, hvor alting ellers foregår indendørs. Især efter det har været jul. Derfor vil vi gerne have lys i byen i januar og februar. Hvordan, det skal se ud, blandet vi os ikke i. Men vi fortæller naturligvis, hvad vi gerne ser, pengene bruges til, lyder det fra Jørgen Kold.

- Dermed har vi brugt budgettet for i år. Men med Halloween for børnene, PlayStation for de unge og Oktoberfest for de voksne, har vi også ramt alle målgrupper, tilføjer han.

Indtægterne fra Oktoberfesten går til bylivsgruppens kasse og skal derefter ud og bruges igen. Gerne allerede i år, ellers vil pengene blive overført til 2019-budgettet.

arrow Øl i lange baner: Her kan du komme til Oktoberfest
12. oktober 2018 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk