17. oktober 2018
Ejendomsmæglerne Johnny Rosendal Sørensen, Rikke Knapmann og Peter Hadsbjerg glæder til at åbne Estate-butik på Enø Kystvej i næste måned. Foto: Mogens Lorentzen
Ejendomsmæglerne Johnny Rosendal Sørensen, Rikke Knapmann og Peter Hadsbjerg glæder til at åbne Estate-butik på Enø Kystvej i næste måned. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny butik i ferieparadis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny butik i ferieparadis
Næstved - 14. februar 2018 kl. 08:31
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Estate-mæglerne kommer til Karrebæksminde. Ejendomsmæglerne Rikke Knapmann og Johnny Rosendal Sørensen har længe kigget efter de gode lokaler og den rigtige mand til en filial. Den skal ligge i Karrebæksminde, og nu har de fundet begge dele.

Den 9. marts åbner en ny ejendomsmæglerbutik ved Fjordhusene (Dansk Folkeferie) på Enø Kystvej. Det sker i de lokaler, hvor blandt andet Kählers Keramik havde sommerbutik. Nu kommer der atter liv i lokalerne. Daglig leder bliver Peter Hadsbjerg, som har arbejdet i ejendomsbranchen i mere end 30 år.

- Jeg elsker miljøet i Karrebæksminde. Der sker så meget i området. Og rigtig mange mennesker flytter ud af København. De er trætte af cafékulturen og vil hellere have rigtigt vand. Der er behov for en ejendomsmægler mere. Var det ikke os, der åbnede, så ville det være nogle andre, siger Peter Hadsbjerg til Sjællandske.

Han tilføjer, at der er cirka 1400 sommerhuse, og næsten 10 procent skifter ejer hvert år. En del af de handler vil Estate-mæglerne gerne stå for.

Den nye ejendomsmæglerbutik vil være åbent hver dag hele året. Lørdag søndag klokken 11-13 og på hverdage klokken 10-16. I højsæsonen vil der formentlig være udvidet åbningstider.

Ud over Estate-mæglerne har EDC mæglerbutik i Karrebæksminde.

Ud over Estate-butikken i Karrebæksminde har Rikke Knapmann og Johnny Rosendal Sørensen butik i Ringstedgade i Næstved.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk