17. oktober 2018
Blandt andet disse fire blev valgt ind i bestyrelsen for Danske Handicaporganisationer Næstved. Det er fra venstre Mona Lisa Serritslev, Nicolaj Højholt, Pia Bakkegaard og forrest Tonny Ploug. Pia Bakkegaard blev valgt til ny formand for DH Næstved. Foto: Jan Søe
gallery icon

Se billedserie

Blandt andet disse fire blev valgt ind i bestyrelsen for Danske Handicaporganisationer Næstved. Det er fra venstre Mona Lisa Serritslev, Nicolaj Højholt, Pia Bakkegaard og forrest Tonny Ploug. Pia Bakkegaard blev valgt til ny formand for DH Næstved. Foto: Jan Søe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bestryelse til handicaporganisation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bestryelse til handicaporganisation
Næstved - 13. januar 2018 kl. 13:06
Af Jan Søe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag aften var der Årsmøde i Danske Handicaporganisationer Næstved (DH). Syv lokale foreninger deltog i mødet, hvor vigtigste punkt på dagsordenen var at få valgt en bestyrelse, idet det er DH, der indstiller medlemmer til Handicaprådet i Næstved Kommune.

DH har ikke fungeret i de sidste tre-fire år. Derfor blev der ikke aflagt nogen årsberetning i organisationen, der til gengæld kunne glæde sig over, at der står 14.000 kroner på kontoen til brug for fremtidige initiativer.

Og pengene bliver der god brug for, da det lykkedes at vælge en ny handlekraftig bestyrelse med syv medlemmer og samtidig indstille fem personer til Handicaprådet, som skal varetage de handicappedes vilkår i Næstved Kommune.

Bestyrelsen i DN Næstved består det næste år af følgende: Pia Bakkegaard (ADHD-foreningen), Nicolaj Højholt (Muskelsvindfonden), Peer Hansen (Scleroseforeningen), Mona Lisa Serritslev (Dansk Handicap Forbund), Tonny Ploug (Dansk Handicap Forbund), Jørdis Kobold, (Osteoporoseforeningen) og Stella Steengaard (Osteoporoseforeningen).

Pia Bakkegaard blev valgt til formand for DH Næstved, der som noget af det første vil arbejde for at få hjemmesiden til at fungere. Det vil blandt andre Nicolaj Højholt arbejde på.

Den hidtidige formand for Handicaprådet, Tonny Ploug, blev sammen med følgende indstillet som kandidater til Handicaprådet: Peer Hansen (Scleroseforeningen), Mona Lise Serritslev (Dansk Handicap Forbund), Jessica Rohde (Døveforeningen) og Anja Hansen (ADHD-foreningen).

Indstillingerne skal vedtages på et byrådsmøde, inden Handicaprådet, hvor der også sidder fem personer valgt af byrådet (politikere og embedsfolk), kan træde i funktion.

Årsmødet besluttede i øvrigt, at man vil foreslå, at der på et af de første møder i Handicaprådet skulle være et punkt med en kort gennemgang af FN's handicapkonventioner, således at Handicaprådet i rådets efterfølgende arbejde altid havde handicapkonventionerne i baghovedet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk