15. september 2019
Velkommen til Næstved. Formand for Næstved Turistforening glæder sig over, at politikerne vil have fjernet tidsbegrænsningen for autocampere på den særlige p-plads i Rådmandshaven. Foto: Kim Palm
Velkommen til Næstved. Formand for Næstved Turistforening glæder sig over, at politikerne vil have fjernet tidsbegrænsningen for autocampere på den særlige p-plads i Rådmandshaven. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal der strøm på p-pladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal der strøm på p-pladsen
Næstved - 19. august 2019 kl. 09:31
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu kan autocampister komme rullende fra hele Europa, parkere gratis i Næstved og se Slattenpatten, Susåen og andre af byens attraktioner.

arrow Læs også: Debat: Strategi i Byrådsarbejdet

Politikerne i Teknisk Udvalg har nemlig fejet embedsmændene af banen og sat trumf på: De 12 pladser i Rådmandshaven, der er reserveret til autocampere, skal forsynes med strøm og tidsbegrænsningen skal fjernes.

- Den er mægtig. Det er til gavn for både byen og turismen, at autocampere kan parkere gratis i byen og det sender et vigtigt signal til det stigende segment af autocampister. Og vi stjæler ikke noget fra nogen, da vi jo ikke har nogen campingplads i Næstved, siger formand for Næstved Turistforening, Georg Bentzen.

Det er ikke mindst Dansk Folkepartis Niels Kelberg, der har kæmpet ihærdigt for p-pladsen til autocampere lige midt i byen og for at tidsbegrænsningen bliver fjernet.

- I øjeblikket må du kun holde der fra klokken 17 til klokken 10 næste formiddag. Det er dumt, for så jager du jo turisterne ud af byen inden de har mulighed for at besøge butikkerne. Nu får de tid til at se byen og handle, siger Niels Kelberg.

Han glæder sig også over, at der kommer strøm på pladsen i form af en el-søjle, hvor campisterne kan tappe strøm.

Sjællandske fangede også formanden for de danske autocampister Anne Norup, der sad med fødderne i Mosel-floden på endnu en ferie i sit rullende sommerhus.

- Det er en rigtig dejlig nyhed. Vi har længe kæmpet for flere bynære pladser, da vi jo ikke kan spænde campingvognen fra og rulle bilen ind og se byen. Og nu kommer der også strøm på pladsen i Næstved. Den skal nok blive populær, siger Anne Norup.

I Europa ruller der to millioner autocampere rundt og den rullende feriebolig er nu mere populær end campingvogne. Seks ud af 10 campister foretrækker en autocamper fremfor en campingvogn, viser tal fra Dansk Autocamper Forening.

arrow Niårig må hjælpe chauffør: Kender ikke ruten til skolen
26. august 2019 kl. 05:53 Opdateret: kl. 15:20
arrow Flextur på vej tilbage - dyrere i by end på landet
21. august 2019 kl. 08:51 Opdateret: kl. 08:51
arrow Debat: Er min sag på vej?
02. august 2019 kl. 19:40 Opdateret: kl. 11:50
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk