16. august 2018
- Vi skal op i 1. division, hvor vi hører til, lyder det fra Søren Skovgaard Larsen (i midten med tromme).
- Vi skal op i 1. division, hvor vi hører til, lyder det fra Søren Skovgaard Larsen (i midten med tromme).
Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu gælder det: Næstved skal i 1. division igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu gælder det: Næstved skal i 1. division igen
Næstved - 16. maj 2018 kl. 08:27
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forår, fadbamser og fodbold.
Som om, det ikke var nok, så kan Næstveds bedste fodboldhold med en sejr i aftenens 2. divisionskamp mod Kjellerup spille sig meget tæt på en oprykning, så der er masser af gode grunde til at komme på stadion.

arrow Læs også: Uafgjort i intenst topopgør

Det skriver Sjællandske.
- Jeg håber på god opbakning, men det er onsdag aften, så der kommer nok ikke så mange. Jeg vil være glad, hvis vi bliver op imod 1000, siger Søren Skovgaard Larsen, der har været Næstvedfan, fra før han selv kan huske.

38-årige Søren Skovgaard Larsen er så stor fan af klubben, at han ser samtlige hjemmekampe på en sæson og kun misser ganske få af udekampene.

- Jeg var ovre at se den modsatte kamp i Kjellerup, hvor Næstved tabte, så jeg kan sagtens leve med uafgjort. Men jeg håber, de vinder, det er klart. Så skal meget gå galt, for så vil vi have et forspring på otte point og en meget bedre målscore.

Søren Skovgaard Larsen henviser til, at kampen mellem Næstved og Kjellerup er et opgør mellem nummer to og tre. Næstved har et forspring på fem point, og der resterer fem kampe. De to øverste i 2. division rykker op, men Hvidovre ser ud til at være stukket af på førstepladsen.

Den mangeårige fan er ikke i tvivl om, hvad en oprykning vil betyde for både klubben og byen.

- På sigt kan det være med til at løfte os til et meget højere niveau. Hvis vi kan forblive i 1. division i nogle år, kan vi få nogle flere penge i kassen og muligheden for at holde på de unge talenter. En klub som Næstved skal bare være i 1. division, siger han og tilføjer:

- Jeg vil mene, at en by som vores skal have et hold i top 20 i Danmark. Det er ikke urealistisk. Og med den nye struktur betyder det, at vi skal slutte i top 6 i 1. division. Måske kan vi endda være heldige at få nogle playoffkampe om oprykning til Superligaen (nr. 2 og 3 i 1. division får disse kampe, red.). Det kunne være sjovt at opleve på Næstved Stadion.

Der er kampstart på Næstved Stadion i aften klokken 18.30.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk