25. maj 2019
De frivillige cykelpiloter Vibeke Fongyllen (tv.) og Henning Lykke Petersen står her og beundrer den nye cykel sammen med aktivitetsmedarbejder i Fugleparken Inge Lise Stensby Hansen og Regner Kvarnø fra Næstved Rotary Klub. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

De frivillige cykelpiloter Vibeke Fongyllen (tv.) og Henning Lykke Petersen står her og beundrer den nye cykel sammen med aktivitetsmedarbejder i Fugleparken Inge Lise Stensby Hansen og Regner Kvarnø fra Næstved Rotary Klub. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu får de ældre mere vind i håret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu får de ældre mere vind i håret
Næstved - 15. maj 2019 kl. 12:30
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Danmark stiller man ikke spørgsmålstegn ved at cykle. Det kan alle, og det er en naturlig del af danskernes liv.

Det skal det også være, selvom fysikken svækkes i alderdommen. Foreningen Cykling uden alder sikrer retten til vind i håret for alle. De hjælper mennesker med at komme ud at cykle - også efter alderen har sat en begrænsning. Mange frivillige piloter sørger for, at de ældre på landets plejecentre kommer ud i rickshaws og mærker den friske luft.

Næstved Rotary Klub har netop doneret en Christiania cykel med lad til ældrecenter Fugleparken i Fuglebjerg og giver dermed endnu flere ældre mulighed for at få vind i håret.

- Alle skal have mulighed for at mærke kulden i kinderne, når det er vinter, dufte rapsmarkerne i foråret og se de nypløjede marker om efteråret. Kan vi hjælpe med det, glæder det os meget, siger Præsident fra Næstved Rotary Klub Poul Qvist Hansen.

Fugleparken har med den nye cykel nu to godkendte cykler. Det glæder aktivitetsmedarbejder Inge Lise Stensby Hansen, at de nu kan få flere borgere med på tur.

Her cykler de, så meget de overhovedet kan, når vejret er til det. Og det vækker glæde hos alle - uanset om man er frisk, dement eller ikke har noget sprog, fortæller hun.

- Det er så skønt. Det er så dejligt. Det er da en enorm glæde, når man kører. Du kommer til at mærke dig selv på en helt anden måde, og man får skærpet nogle sanser, når vi kører, siger Inge Lise Stensby Hansen og tilføjer:

- Nogle kan lide duften af de gule rapsmarker, andre hader dem. Når vi nu kan køre to af sted sammen, kan vi give borgerne fælles oplevelser, de kan tale om i lang tid.

Inge Lise Stensby Hansen husker tydeligt en episode, hvor hun kørte en tur med en dement dame fra Fuglebjerg til Glumsø.

- Reelt kan hun ikke huske noget, men hun kan huske, at vi for to år siden kørte til Glumsø og drak kaffe med hendes datter. Det har sat sine dybe spor, fastslår hun.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk