6. august 2021
Sådan kommer det til at se ud, det nye shoppingcenter befolket med restaurant og store kædebutikker.  Illustration: Innovater
gallery icon

Se billedserie

Sådan kommer det til at se ud, det nye shoppingcenter befolket med restaurant og store kædebutikker. Illustration: Innovater
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordmænd shopper indkøbscenter for over 300 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nordmænd shopper indkøbscenter for over 300 millioner kroner
Næstved - 24. juni 2021 kl. 04:43
Af Helle Hansen

Næstved Retail Park udvikles stadig af Innovater og Daugaard Pedersen, men er nu solgt til en stor norsk investor for rigtig mange penge.

arrow Læs også: Fodboldfest og storskærm på plænen i ferieparadis
Over 300 millioner

De nye ejere af det næsten 20.000 kvadratmeter store butiksområde lige nord for Næstved Storcenter og Megacenter bliver NRP. Og det er ikke Næstved Retail Park, der bliver selvejende, selv om det er de samme forbogstaver. Det er norske Ness, Risan & Partners ApS, som har været på indkøb.

Det er ikke småbeløb, der skal på bordet, når man køber en af de største såkaldt box-shop-ejendomme i Danmark.

Innovater oplyser, at handelsværdien er over 300 millioner kroner.

- Næstved Retail Park er det største projekt inden for detailhandel, som vi hidtil har udviklet i Danmark, siger udviklingsdirektør i Innovater Peter Søgaard da også.

Derfor har udviklingsselskabet også haft det store internationale erhvervsmæglerselskab Colliers til at stå for salget.

Her melder erhvervsmægler Anders Holm om god interesse trods corona:

- Vi er stolte over at have formidlet salget, som med en pris pænt over 300 millioner kroner er en markant transaktion inden for dette segment i Danmark. Trods corona har der været god interesse fra blandt andet udenlandske investorer, som har været tiltrukket af lange cash-flows og det faktum, at en betydelig del af lejerne har haft en rigtig fin omsætning det seneste år trods diverse restriktioner.

Stort og interessant

Det er første gang Innovater sælger til en større udenlandsk investor.

- Med det her projekt er vi oppe i et volumen, som er interessant for udenlandske investorer, siger Peter Søgaard.

Da centeret blev planlagt, blev her talt om et sted mellem 15.000 og 20.000 kvadratmeter.

Det ender med at blive på lige knap 20.000 kvadratmeter.

- Der kom en ny lejer lige efter byggestart og en håndfuld lejere ønskede at udvide deres lejemål med mellem 100 og 200 kvadratmeter, forklarer Peter Søgaard om udvidelsen fra tidligere nævnte 16.000 til de nu næsten 20.000 kvadratmeter butikker.

Derfor Næstved

Innovater står aldrig selv for driften, når først ejendommen er bygget færdig:

- Vi køber jorden, udvikler, bygger, finder lejere og indgår lejekontrakter og sælger så det færdige projekt videre, forklarer Peter Søgaard og uddyber:

- Nordmændene køber et helt færdigt projekt, hvor alle lejemål er udlejet, lejerne er flyttet ind, og der er lange lejekontrakter.

Men lange lejekontrakter er der her tale om kontrakter, der i snit løber i 10 år. Så den nye ejer får et færdigt projekt med en sikker indtægt de næste 10 år.

- Dette er en moderne ejendom med god strategisk beliggenhed, udlejet på lange kontrakter til stærke lejere. Endvidere tror NRP på denne del af retail-/big-box segmentet, og at shopping-konceptet kombineres med tilrettelagte kundeoplevelser. NRP ønsker også at udvide eksponeringen i Danmark, og Næstved Retail Park er en rigtig tilføjelse til porteføljen, forlyder det fra Markus Faye Leandersson, projektmægler hos NRP, om årsagen til deres investering i Næstved.

Næsten alt udlejet

Pt. er 14 af de 15 butikker udlejet til blandt andre steakrestauranten Bones, Kids Coolshop, HTH-køkkener, Elgiganten, Jysk, Sport 24 samt Jem & Fix.

- De øvrige lejere ønsker ikke deres navne frem, før vi kommer tættere på indflytningen, siger Peter Søgaard.

Her er stadig et ledigt lejemål øremærket til en café på 190 kvadratmeter og et butikslejemål på 550 kvadratmeter.

Næstved Retail Park opføres i tre forskudte niveauer, så det passer til omgivelser, og samtidig er det en attraktiv placering på Køgevej tæt på motorvej E47, ringvejene, Næstved Storcenter samt Næstved midtby, og der kan allerede meldes næsten alt udlejet på nær et enkelt butikslokale på 550 kvadratmeter og et lokale øremærket til café på 190 kvadratmeter.

Klar til foråret

- Næstved er et attraktivt sted at investere, siger Peter Søgaard, som gerne udvikler flere projekter i Næstved.

Tidligere har Innovater stået bag udviklingen af lidt mindre lokale butikker som Fakta på Ringstedgade og på Præstøvej, Aldi På Ejlersvej og Netto i Karrebæksminde.

Næstved Retail Park ventes at blive afleveret til lejerne og den nye ejer til foråret 2022.

2. december 2020 blev der taget første spadestik til Næstved Retail Park. Den ære overgik borgmester Carsten Rasmussen (tv.) direktør i Innovater, Morten Lykke og direktør i Daugaard Pedersen, Jan Riis. Foto: Kim Palm

arrow Tryg på stranden i Karrebæksminde
28. juni 2021 kl. 11:41 Opdateret: kl. 14:51
arrow Sygeplejersker holder strejkefanen højt
25. juni 2021 kl. 15:09 Opdateret: kl. 16:07
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk