8. august 2020
Duoen »Gotta Go« består af Nina Kærsgaard, sang, og Jonathan Jensen, som spiller keyboard/trommer og er medproducer. Deres første single »Sleepness Nights« udkommer fredag den 7. april.
gallery icon

Se billedserie

Duoen »Gotta Go« består af Nina Kærsgaard, sang, og Jonathan Jensen, som spiller keyboard/trommer og er medproducer. Deres første single »Sleepness Nights« udkommer fredag den 7. april.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nina Kærsgaard og »Gotta Go« klar til at indtage verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nina Kærsgaard og »Gotta Go« klar til at indtage verden
Opdateret 31. marts 2017 kl. 08:22
Næstved - 31. marts 2017 kl. 08:15
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i 2016 stod Nina Kærsgaard fra Fuglebjerg side om side med Mads Langer på Grøn Koncert. Nu drømmer den 22-årige sangerinde om at stå på de store scener i både ind- og udland sammen med Jonathan Jensen. De to har dannet duoen »Gotta Go«, og navnet er bestemt ikke tilfældigt. De to unge talenter vil ud i hele verden med deres musik.

arrow Læs også: Lokal sangfugl underskriver international pladekontrakt

- Det er et symbol på, at vi gerne vil af sted og fremad. Vi vil gerne ud med vores unge energi. Vi skal lave mange hits, og vi tror på det 100 procent, siger Nina Kærsgaard.

- Man må ikke gå i stå. Man skal udvikle sin musik, og det er hele tiden en proces. Vores mål er helt klart at slå igennem i udlandet, konstaterer Jonathan Jensen.

Nina Kærsgaard er opvokset i Fuglebjerg-området, hvor hun har gået på Hindholm Privatskole fra 0.-9. klasse. Hun har sunget og spillet det meste af sit liv og startede til sang på musikskolen i Fuglebjerg allerede i 1. klasse.

Tilbage i 2011 deltog hun i børnenes MGP, og i 2015 deltog hun i det danske Melodi Grand Prix med »World of Girls«. Det fik Jonathan Jensen fra Horsens til at slå ørerne ekstra godt ud.

Den 24-årige medproducer har nemlig af flere omgange forsøgt at finde en, han kunne producere musik sammen med. Men hver gang har der ikke været den rette kemi.

- Jeg så Nina i MGP, og jeg syntes simpelthen, at hun havde det hele, jeg søgte, fortæller Jonathan Jensen.

Han tog dog ikke kontakt til Nina Kærsgaard til at starte med. Han troede, hun var optaget til anden side. Først efter et halvt års tid tog han chancen. Og den beslutning skulle siden vise sig at være den helt rigtige. For efter godt to års hårdt arbejde er Nina Kærsgaard og Jonathan Jensen nu klar til at udgive deres første single.

Duoen skrev kontrakt med Digital Movement Records i september. Selv om de indtil videre kun har fået positiv respons, er det med en vis portion nerver, at de fredag den 7. april udgiver singlen »Sleepness Nights«.

- Nu skal det ud. Det er rimelig vildt og nervepirrende. Jeg har aldrig sovet så dårligt før, siger Jonathan Jensen.

- Jeg tror ikke rigtig, jeg tør forvente noget. Jeg håber, at dem, der hører den, synes det er fedt. Men jeg tror, det tager tid, siger Nina Kærsgaard, der slet ikke er i tvivl om, hvad den allerstørste drøm er.

- Forhåbentlig skal vi ud og spille nogle jobs på de store scener. Det skal være en levevej og ikke kun i Danmark. Vi vil gerne til udlandet, erklærer hun.

Læs mere i Sjællandske, fredag.

arrow Nina om Melodi Grand Prix: Den vildeste oplevelse i mit liv
09. februar 2015 kl. 06:00 Opdateret: kl. 13:00
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk