28. marts 2020
Rådgivere i Kennet Maylands ledernetværk har nu meldt sig klar til at hjælpe andre medlemmer med gratis rådgivning inden for rimelighedens grænser. Billedet er fra et tidligere Kenmay-lederseminar før coronakrisen. Foto:  Kongsgaard Foto
Rådgivere i Kennet Maylands ledernetværk har nu meldt sig klar til at hjælpe andre medlemmer med gratis rådgivning inden for rimelighedens grænser. Billedet er fra et tidligere Kenmay-lederseminar før coronakrisen. Foto: Kongsgaard Foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Netværk på en anden måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Netværk på en anden måde
Næstved - 26. marts 2020 kl. 12:45
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kenmay er kendt for sit netværk, hvor ledere samles til foredrag og networking, men det går ikke i disse dage. Men så kan man da aktivere netværket på en anden måde.

arrow Læs også: Hjemsendt chauffør: Jeg savner at komme ud og køre igen

Alle de medlemmer, som på nogen måde kan hjælpe andre, har meldt sig til at give gratis rådgivning »indenfor rimelighedens grænser« om de udfordringer, der er opstået som følge af Coronakrisen.

Solidaritet

- Det giver så god mening, og det vidner om solidaritet. Alle vil rigtig gerne hjælpe, siger Kennet Mayland, der står bag Kenmay.

- Tilbagemeldingerne har lydt på, at det er et sindssygt godt initiativ, siger han glad.

Idéen opstod i en dialog med advokat John Larsen, som efterlyste et rum af rådgivere, og som de, der kender Kennet Mayland godt ved, så er der ikke langt fra tanke fra handling.

- Kennet Maylands store netværk var bare en god måde at få det ud over rampen på, siger advokat John Larsen.

Hjælp

- Lige nu er der en vis forvirring, for hvordan kan hjælpepakkerne bruges i de forskellige virksomheder, og hvordan håndterer man den her krise samtidig med, at der skal være styr på driften, og man skal tage sig af medarbejderne, siger Kennet Mayland.

- Tit sidder virkomhederne med nogle helt konkrete pg specielle spørgsmål, tilføjer han.

Forretningsdrivende kan via netværket få gode råd om emner som indholdet af statens hjælpepakker, juridiske forhold, gennemgang af budgetter, den effektive hjemmearbejdsplads og hvordan krisen belaster vores mentale helbred. Alle de lokale banker vil gerne hjælpe med likviditets- og kapitalbehov.

Livline

- Jeg har ikke beskæftiget med andet end følger af Coronakrisen den seneste tid, siger John Larsen.

- Det her tilbud er tænkt som en livline, og der er et behov for den rådgivning, fordi der lige nu bliver sendt så mange ting ud. Rådgivningen handler om, at kunne sende folk i den rigtige retning. At sige snak med din revisor, og så skal du søge der og der, siger John Larsen.

Svær tid

- Det er en svær tid, hvor mange forretningsdrivende har svært ved at overskue, hvad de skal gribe fat i, siger John Larsen.

Mange er i tvivl om, hvordan de skal håndtere de ansatte her under krisen.

- Og kan det egentlig betale sig at holde åbent eller er det bedre at lukke forretningen, når nu hjælpepakkerne afhænger af nedgangen i omsætningen, nævner John Larsen.

- For eksempel tjener restauranter næppe meget på take away, men så har de holdt fast i kunderne under krisen, nævner han som et eksempel.

- Jeg og Kennet er ikke i stand til at passe syge mennesker - det tror jeg nok de fleste gerne ville have sig frabedt - men så må vi jo hjælpe på en anden måde, siger John Larsen.

arrow Pølsemand med nyt koncept: Send en sms og køb en hotdog
26. marts 2020 kl. 07:31 Opdateret: kl. 16:46
arrow Britta og Peter på camping: Her er langt mellem naboerne
25. marts 2020 kl. 16:40 Opdateret: kl. 10:42

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk