

Se billedserie
De forsvundne nazidokumenter er et foredrag med den lokale politibetjent og amatørhistoriker Martin Q. Magnussen.
Foredraget vil handle om opklaringen af det gigantiske tyveri på Rigsarkivet og ikke mindst den efterfølgende jagt på sandheden, hvor flere prøver at stoppe den nysgerrige betjents færd.
Foredraget foregår i Fensmark Præstegård torsdag 30. januar kl. 19-21.30.
En ung politimands private efterforskning af stjålne nazidokumenter har sat Rigsarkivet under ministerpres.
Imellem 2009 og 2012 stjal to mænd med baggrund i rockerkredse systematisk store mængder af dokumenter fra Rigsarkivet og andre arkiver, især sager fra besættelsestiden og om kendte nazister og østfrontfrivillige
Det var Martin Magnussen, der som amatørhistoriker og politimand kom på sporet af de omfattende tyverier og fik skandalen til at rulle. I 2019 udkom bogen »De forsvundne nazidokumenter«.

I 2019 udgav Martin Q. Magnussen bogen om dokumenterne.
På baggrund af bogen blev daværende fungerende kulturminister Ramus Prehn (S) kaldt i samråd, og han krævede en tilbundsgående undersøgelse.
Martin Q. Magnussen afslører i bogen, at det langt fra er hele sandheden, der kom frem ved retssagen i 2013 - snarere tværtimod.
De to tyve - begge med tilknytning til Hells Angels og nazi-veteranmiljøet i København - erkendte forbrydelsen og blev idømt henholdsvis et år og ni måneder og to år for tyveriet af tusindvis af dokumenter om de danske østfrontsfrivillige under 2. Verdenskrig. Dermed forventede Rigsarkivet og offentligheden, at den sag var lukket.
Men Martin Q. Magnussen ville det anderledes.
Det fortæller han om i Fensmark Præstegård.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her