19. juni 2019
I Kindhestegade 24 boede snedker Peder Hansen. Han havde meldt sig i det danske nazistparti i 1940. Det afsløres nu efter at dele af modstandsbevægelsens Bovrup-kartotek over medlemmer af det danske nazistparti er blevet offentliggjort. Foto: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

I Kindhestegade 24 boede snedker Peder Hansen. Han havde meldt sig i det danske nazistparti i 1940. Det afsløres nu efter at dele af modstandsbevægelsens Bovrup-kartotek over medlemmer af det danske nazistparti er blevet offentliggjort. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Navne på nazister er nu blevet offentliggjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Navne på nazister er nu blevet offentliggjort
Næstved - 11. november 2018 kl. 12:23
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Peder Hansen var nazist. Han var snedker, han boede i Kindhestegade 24 i Næstved og han meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti den 19. oktober 1940 i en alder af 34 år. Han er én blandt 5.265 personer, hvis medlemsskab af det danske nazistparti, nu er blevet frigivet.

arrow Læs også: Modstandsmand: Noget snavs at grave frem

Oplysningerne stammer fra Bovrup-kartotekerne, som modstandsbevægelsen udgav i 1946 i bitterhed over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet. Der har siden 1946 været nedlagt fogedforbud imod de trykte eksemplarer af kartoteket, som derfor ikke kunne lånes på biblioteket. Var man heldig, kunne man finde bøgerne hos et antikvariat.

Nu har Danske Slægtsforskere offentliggjort dele af arkivet og med offentliggørelsen af de første 5.265 ud af nazistpartiets omkring 28.000 medlemmer, kan vi dermed få indsigt i om nogle af vores efterkommere har været erklærede nazister.

- Det er et stærkt tabubelagt emne det her. I mange familier har det været direkte pinligt, hvis et familiemedlem havde været nazist eller værnemager under krigen, så mange familier tog deres hemmeligheder med i graven, siger pensioneret major Allan Huglstad.

Han udgav i 2011 bogen »Mange skurke få helte - og alle de andre« om Vordingborg og Sydsjælland lige før, under og efter 2 Verdenskrig. Det danske nazistparti vandt aldrig større fodfæste i Næstved, modsat Vordingborg, hvor det vrimlede med danskere, der havde meldt sig ind under fanerne i DNSAP.

- I Vordingborg var nazisterne mange nok til at marchere gennem Algade, mens de ikke gjorde større væsen af sig i Næstved. Byen havde ganske vist også en ungdomsafdeling af nazistpartiet. Men her kunne medlemmerne tælles på én hånd, mens der var mange ung-nazister i Vordingborg, siger Allan Huglstad.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk