16. september 2021
På statens egne kort fremgår det tydeligt, at det slet ikke blæser nok i Fensmark til opsætning af store vindmøller. De blå områder er de  mest uegnede, påpeger Danmarks Naturfredningsforening.
gallery icon

Se billedserie

På statens egne kort fremgår det tydeligt, at det slet ikke blæser nok i Fensmark til opsætning af store vindmøller. De blå områder er de mest uegnede, påpeger Danmarks Naturfredningsforening.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturfredningsforening: Vindmøller ved stort gods giver ingen mening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturfredningsforening: Vindmøller ved stort gods giver ingen mening
Næstved - 05. juli 2021 kl. 15:47
Af Kim Palm

- Det er noget nær Kongerigets dårligste placering af store vindmøller.

arrow Læs også: Det hele går ad himlen til

Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Næstved. Rune Larsen, er klar i mælet, når det handler om energiparken ved Fensmark, hvor Holmegaard Gods og Næstved Kommune arbejder på at etablere et solcelleanlæg på 80 hektar med to tilhørende 150 meter høje vindmøller.

- Solcellerne giver mening, mens vindmøllerne absolut ingen mening giver, siger Rune Larsen og tilføjer:

- På statens egne kort fremgår det med stor tydelighed, at placeringen i Fensmark vil være en samfundsmæssig dårlig investering, da vindressourcerne er blandt landets dårligste. Det kan derfor undre, hvorfor forbrugerne skal tage til takke med dårlige investeringer, der mest synes at have signalværdi, påpeger Rune Larsen i høringssvaret til Næstved Kommune.

Det er ikke kun den manglende vind i Fensmark, der får DN Næstved til at sige nej. Rent visuelt vil møllerne præge det landskabelige næromåde til herregården, hvis bindingsværkshovedbygning er enestående, dansk kulturarv, påpeger naturfredningsforeningen.

Solceller giver meget mere mening

Mens naturens nidkære vogtere altså afviser vindmøllerne, som også møder stor modstand i lokalområdet, er de anderledes imødekommende overfor forslaget om et solcelleanlæg syd for Fensmark.

Allerede tidligt i processen blev DN Næstved inviteret ud i terrænnet af godsejer Christian Danneskiold Lassen, der gerne ville sikre sig lokalområdets opbakning inden planerne fik luft under vingerne.

- Vi anser generelt området som forholdsvis velegnet til solceller, når man tager i betragtning, at der i forvejen er tekniske anlæg som højspændingsmaster, transformerstation, vandværk og vindmøller samt infrastruktur tæt på landevejen og en potentiel motorvej, skriver Danmarks største miljøorganisation i høringssvaret til kommunen.

Vitalt stendige skal bevares

Men hvis Holmegård Gods skal få mulighed for at høste sol er der to afgørende forudsætninger, der skal opfyldes, påpeger DN. Dels skal der laves et beplantningsbælte rundt om hele anlægget og så må stendiget, der gennemskærer området, på ingen måde fjernes.

- Vi kan se i den foreløbige plan, at diget skal fjernes ved den vestlige del af solcellerne. Det kan på ingen måde forsvares og er i direkte modstrid med naturbeskyttelsesloven, påpeger Rune Larsen, der ikke er imponeret over kommunens timing i sagen.

- At sende et stort debatoplæg ud til 57 borgere på kanten af sommerferien med deadline mandag den 5. juli, nærmer sig det helt uansvarlige, siger Rune Larsen.

I Fensmark er den lokale modstandsgruppe godt i gang med at samle underskrifter ind. Mandag havde næsten 1.000 borgere lagt navn til en underskriftsindsamlingen, som ifølge gruppens talsmand, landmand Søren Christensen, primært handler om et nej til store møller, kommunens placering af omfartsvejen samt en uhensigtsmæssig placering af solcelleanlægget.

Indledende øvelser

Planerne om at høste sol og vind i Fensmark er stadig på et absolut indledende stadie. Kommunen er endnu ikke er gået i gang med at lave den nødvendige lokalplan for området. Det ventes af ske inden udgangen af året, fortæller formand for Plan- og erhvervsudvalget, Tina Højlund Pedersen (S).

arrow Motorvejsformand: Kritikken af Magnus Heunicke er urimelig
07. juli 2021 kl. 15:46 Opdateret: kl. 15:46
arrow 18-årig sigtet for brandstiftelse og hærværk
06. juli 2021 kl. 15:52 Opdateret: kl. 15:52
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk