16. oktober 2019
Et nyt, bredt samarbejde mellem politiet og en lang række lokale aktører sætter fokus på salg og brug af euforiserende stoffer blandt unge i Næstved. Arkivfoto: Jan Sommer
Et nyt, bredt samarbejde mellem politiet og en lang række lokale aktører sætter fokus på salg og brug af euforiserende stoffer blandt unge i Næstved. Arkivfoto: Jan Sommer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Narko blandt unge skal bekæmpes gennem nyt samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Narko blandt unge skal bekæmpes gennem nyt samarbejde
Næstved - 24. maj 2019 kl. 14:48
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har netop offentliggjort et nyt samarbejde, som skal komme salg og brug af narkotika blandt unge til livs.

arrow Læs også: Masser af stoffer i hjertet af byen

- Vi har i forvejen et trygt natteliv, hvor meget fungerer, som det skal, men der er altid plads til nye ideer, siger Jens Bruus, politikommissær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Blandt andet skal restauratører, frivillige og personale på ungdomsuddannelser lære bedre at kunne spotte, hvordan unge påvirket af narko ser ud, og hvordan der skabes et bedre miljø.

Ungdomsprojekthuset JB10 indgår i samarbejdet, og her er projektmedarbejder Christoffer Tauber klar til at snakke med de unge om stoffer i en samtalesalon.

- I en samtalesalon kan de unge få en fri og afslappet snak om narko. Det kan for eksempel handle om, hvordan man bedst kan håndtere, at vennerne er begyndt at tage stoffer og gerne vil have, at man hopper med på ideen. Det kan også handle om at få ny viden fra fagpersoner eller lære af erfaringer fra andre, der måske selv har haft et regelmæssigt forbrug, siger Christoffer Tauber.

Første samtalesalon finder sted den 3. juni fra klokken 17 til 19 i JB10, Jernbanegade 10 i Næstved.

Her kan unge mødes og få en snak om, hvem der tager stoffer, hvem der sælger dem, hvorfor man måske har prøvet det, eller hvad man bør børe, hvis ens bedste ven bliver afhængig.

Salonen er henvendt til unge, men alle er velkomne, og det er gratis.

På listen over kommende aktiviteter står desuden et møde for forældre til unge i det lokale natteliv, en temaaften for restauratører og en informationskampagne til unge, der skal vise de globale, lokale og individuelle konsekvenser ved at fremstille og sælge stoffer.

Christoffer Tauber understreger, at det er helt afgørende, at alle står sammen og løfter i flok. Fra politi og kommune til uddannelsestilbud og restaurationer.

- Med det nye samarbejde får vi nogle stærke ambassadører i Næstveds natteliv, der kan støtte hinanden og sikre, at vi får sat ind på flere fronter på samme tid. Det er en stor styrke, siger projektmedarbejderen fra JB10.

Blandt de øvrige samarbejdspartnere er Næstved Taxa, Bevillingsnævnet, SSP, Horesta, Natteravnene, en række barer og diskoteker samt en stribe uddannelsesinstitutioner.

arrow Tre mænd anholdt for omfattende salg af stoffer
10. april 2019 kl. 10:42 Opdateret: kl. 11:31
arrow SSP: Synlig handel med narko er i stigning
16. marts 2019 kl. 07:53 Opdateret: kl. 16:04
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk