15. maj 2021
- Jeg håber og tror, der er sat penge nok af til, at vi undgår et mareridt, siger borgmester Carsten Rasmussen (S), som selv er noget af en vandhund ? her fotograferet til et triatlonstævne i Herlufmagle. Foto: Anders Ole Olsen
- Jeg håber og tror, der er sat penge nok af til, at vi undgår et mareridt, siger borgmester Carsten Rasmussen (S), som selv er noget af en vandhund ? her fotograferet til et triatlonstævne i Herlufmagle. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved hopper i svømmehallen med både korkbælte og vinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved hopper i svømmehallen med både korkbælte og vinger
Opdateret 01. november 2019 kl. 08:36
Næstved - 01. november 2019 kl. 08:22
Af Esben Thoby

Gårsdagens Sjællandske beskrev, hvordan adskillige svømmehalsbyggerier på Sjælland er blevet ramt af forsinkelser, midlertidige lukninger og budgetter, som er overskredet med mange millioner kroner. Det er sket i Roskilde, Taastrup og Frederikssund, og til den liste kan også tilføjes byggerier i Vordingborg, Odsherred og Holbæk.

arrow Læs også: Ny svømmehal er lig med højere billetpriser

- Sådan håber jeg sandelig ikke, det kommer til at gå i Næstved. Men det er klart, at vi spørger os selv, hvorfor pokker det er så svært at bygge og drive svømmehal i Danmark, siger borgmester Carsten Rasmussen (S), som sammen med byrådet netop har vedtaget at bruge 162 millioner på en ny svømmehal i Næstved.

Carsten Rasmussen peger på flere årsager til, at Næstved forhåbentlig slipper for de mange møgsager, som har præget de sjællandske byggerier.

- Vi skal sørge for ikke at blive grebet af noget nyt og spændende, for risikoen for, at det mislykkes, er for stor. Vi skal selvfølgelig bruge den nyeste teknologi, men der skal ikke eksperimenteres og prøves noget af for første gang i Næstved. Så hopper vi hellere i med både korkbælte og vinger på, siger han og fortsætter:

- Vi vil ansætte en kommunal medarbejder, som skal have svømmehal som fokusområde og bruge stort set al arbejdstid på det. En af opgaverne vil naturligvis være at indhente erfaringer og se på, hvorfor det gik galt de andre steder. Det skal vi tage højde for i vores udbud og projektbeskrivelse.

Derudover vil der være store krav til garantier fra entreprenøren, som skal have succesfuld erfaring med at bygge svømmehaller.

- Det skal være nogen, der har prøvet det før. Men det er klart, at der ikke er noget, der er sikkert. Det er altså det største projekt i Næstveds historie, og også det mest vanskelige. Skoler, plejehjem og børnehaver har vi masser af, og det kan næsten ikke gå galt. Det her er meget mere kompliceret, og der stilles store krav, lyder det fra borgmesteren.

Svømmehallen skal bygges på Stenlængegård-arealet. Første spadestik ventes inden for to år, og hvis tidsplanen holder, kan svømmehallen være færdig i efteråret 2022.

arrow Lokalradiovært arrangerer borgermøde om svømmehal
21. november 2019 kl. 09:49 Opdateret: kl. 10:10
arrow Svømmehalsleder: De kan godt holde i tre år
03. november 2019 kl. 13:58 Opdateret: kl. 17:54
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk