21. september 2021
En  tilsyneladende uskyldig teoriprøve udviklede sig til en sigtelse for vold. Arkivfoto
En tilsyneladende uskyldig teoriprøve udviklede sig til en sigtelse for vold. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nægtet teoriprøve uden coronapas og slog køreprøvesagkyndig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nægtet teoriprøve uden coronapas og slog køreprøvesagkyndig
Næstved - 28. juli 2021 kl. 19:34
Af Anita Corpas

Retten: 32-årige mand med epilepsi og autisme anklaget for vold mod køreprøvesagkyndig.

Det var en brødebetynget yngre mand først i trediverne, der sad i grundlovsforhør onsdag formiddag for at have begået vold mod en offentlig ansat. Dagen forinden var han forventningsfuldt mødt frem til teoriprøve i Næstved.

arrow Læs også: Nyt vejskilt skaber drama ved rideskole: En hest gennem forruden slår altså ihjel

Her bliver han ifølge ham selv »tituleret flabet« og afvist af den køreprøvesagkyndige, eftersom den sigtede ikke var i stand til at fremvise et gyldigt coronapas.

Den 32-årige var dog vaccineret første gang, men havde endnu ikke gyldigt coronapas eller medbragt en negatvi test.

Alligevel tiltvinger den 32-årige sig adgang til teorilokalet forfulgt af den køreprøvesagkyndige, der forsøger at standse ham. Det udvikler sig til korporligheder, hvor den sagkyndige griber fat i den sigtede, hvorefter den 32-årige taber sine papirer. I forsøget på at nå sine papirer slår han ud efter den køreprøvesagkyndige for at vriste sig fri.

Mærker på hals og næse

Umiddelbart er der ikke store afvigelser i den sigtedes og anklagemyndigheden, repræsenteret af fuldmægtig Annemarie Nissens forklaringer. Forskellen skal findes i en vurdering af voldsomheden.

Annemarie Nissen fremlagde dokumentation for, at den forurettede - altså den køreprøvesagkyndige havde synlige mærker efter slag på strube og på næsen. To vidner bekræfter desuden, at de ikke var i tvivl om, at den episode der udspillede sig i teorilokalet var at betegne som et overgreb. Begge har ifølge politiets afhøringer set den sigtede tage fat i struben på den sagkyndige og ligeledes set ham slå ud efter den sagkyndige med flad hånd.

Anklagemyndigheden krævede særlig skærpelse, fordi de plæderede for, at det var en coronarelateret hændelse, der kan give dobbelt straf.

Det kom frem, at den sigtede selv henvendt sig til politiet, da ordensmagten ankom til køreskolen. Den 32-årige hævder, at han ønskede sige undskyld. Både for episoden og for den efterfølgende fuck-finger, han gav den sagkyndige.

Anklageren krævede den sigtede fængslet med den begrundelse, at den sigtede tidligere var idømt 2 års fængsel for blandt andet vold af særlig grov beskaffenhed.

I forsvaret kom det frem, at den 32-årige er på kontanthjælp og medicineret for epilepsi. Han har desuden en mild grad af autisme og udviste stor angst for små lukkede rum efter tidligere at have siddet varetægtsfængslet i 11 måneder.

Dommer Gitte Holm fandt imidlertid ikke, at der var grundlag for en varetægtsfængsling, ligesom hun heller ikke fandt, at den sigtede skal have overtrådt covid-19 reglen eller på den baggrund skulle have udnyttet situationen.

Anklagemyndigheden kærede sagen til landsretten.

arrow Landsbyen skal da fejres
28. juli 2021 kl. 11:16 Opdateret: kl. 11:29
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk