14. juli 2020
Knyttede næver, flag fra Enhedslisten og en sen demonstration. Fotos: Anna C. Møhl
gallery icon

Se billedserie

Knyttede næver, flag fra Enhedslisten og en sen demonstration. Fotos: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer til gasprojekt Baltic Pipe: Aktivisterne kommer alt for sent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer til gasprojekt Baltic Pipe: Aktivisterne kommer alt for sent
Næstved - 05. januar 2020 kl. 18:46
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tysk punkmusik, politi, aktivister, bannere og optog gennem byen.

arrow Læs også: Stor billedeserie: Cykeldemo mod Baltic Pipe

Der blev skrevet Danmarkshistorie søndag eftermiddag i landsbyen Everdrup. Aldrig før har der været så meget larm og så stor et protestoptog gennem Everdrup.

En bus fuld af klimaaktivister myldrede ud foran kirken, fyrede op for tysk punkmusik og råbte: Baltic Pipe - Nej tak.

Langsomt gik protestoptoget gennem byen og lige så langsomt kom folk ud af husene for at finde ud af, hvad i alverden der dog foregik i deres lille, trygge samfund.

Klimaaktivisterne protesterer mod det statsejede Energinets gasprojekt Baltic Pipe med epicenter på Tågeskovvej.

Her skal Nordeuropas største kompressorstation bygges. Dens funktion er at skubbe norsk naturgas det sidste stykke over Østersøen til polske varmeapparater.

- Baltic Pipe - Nej tak, lyder ikke stærkt nok. Skal vi ikke hellere råbe: Baltic Pipe - Fy for satan, sagde frontfiguren.

Turen gik i snegletempo med politiet foran og bagved optoget gennem Everdrup og hen over motorvejen til den lille stikvej Hestehavevej. Lastbiler med øl og levende grise dyttede i solidaritet med optoget, som gik i støvregn gennem den sydsjællandske natur.

På Hestehavevej boede indtil for nylig fåreavler Richard Andersen. Hans livsværk på Frisergården er definitivt forbi. Hans jord har staten opkøbt og fårene er flyttet med Richard Andersen og hans kone Anita er flyttet til en anden gård syd for Hestehavevej.

Mens klimaaktivisterne går forbi Frisergården, kommer Erik Stenager kørende i sin blå firehjulstrækker. Af bar nysgerrighed skal han vide mere om, hvad der skete.

- Jeg gik derhjemme og skruede på min traktor, da der lød høj musik. Jeg så en masse mennesker gå forbi med bannere og så måtte jeg jo finde ud af, hvad der foregår, siger han.

Erik Stenager bor tæt på kompressorstationen. Han er modstander af det store milliard-projekt og sympatiserer med demonstranterne.

Men.
- Det er jo alt for sent at demonstrere. Dét løb er kørt, siger han.

Bodil Wedele, talsperson for Baltic Pipe Nej Tak!, erkender, at protestoptoget kommer meget sent i forløbet.

- Vi er sent ude, men vi har været en del af processen og har skrevet en klage til Energistyrelsen, siger hun.

Allan Sanhof, der er ved at bygge hus i nærheden af Energinets kompressorstation, er modstander af Baltic Pipe. Men projektet er i gang og adgangsvejen til byggepladsen er for længst anlagt.

- I et globalt perspektiv er det dybt underligt at lave et gasprojekt med en marginal økonomi for de efterhånden få danske naturgaskunder. Der er så mange ubesvarede spørgsmål, at man som borger sidder og spørger sig selv, hvad i alverden der foregår, siger han.

Baltic Pipe åbner for gassen senest 1. oktober 2022.

arrow Modstandere af Baltic Pipe cykler i protest
04. juni 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 22:03
arrow Debat: Baltic Pipe kan stoppes
19. maj 2020 kl. 14:20 Opdateret: kl. 09:38
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk