19. oktober 2021
Sommetider hører vi ikke hinanden. Illustration: Mikael Nielsen, Saxoart.
Sommetider hører vi ikke hinanden. Illustration: Mikael Nielsen, Saxoart.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når vi hverken bliver hørt eller forstået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når vi hverken bliver hørt eller forstået
Næstved - 28. september 2021 kl. 16:57
Af provst Anna Kluge

I den forgangne uge forlod flere forældre oprørte og med tårer i øjnene tirsdagens byrådsmøde.

De følte sig hverken hørt eller forstået, og de var meget forbavsede over den hårde personlige tone, der var mellem kommunalpolitikerne.
Specielt da partiet Venstre stillede forslag for at undgå at spare.

Men Børne- og Skoleområdet skal slet ikke spare, sagde udvalgsformanden og forsøgte forgæves på mødet at forklare budgettet for de fremmødte.
Men heller ikke han blev hørt.

Hvad er meningen?

Af provst Anna Kluge

Jeg har været en af de småbørnsmødre, som er gået meget op i mine små - i deres udviklingstrin og deres kommunikation.

Kost er ikke min ting, de har fået både røde pølser og saftevand, men jeg har læst hyldemeter om små børns sprogudvikling og kognitive evner på forskellige alderstrin.

Hvad er meningen?
Når der ikke er andre muligheder, vender vi os ofte mod Gud eller en højere magt.

Nogen af os tror - andre ikke.Men ofte spørger vi os selv, hvad er meningen, når vi mister, når livet føles uretfærdigt, eller når vi oplever afmagt.

Sjællandske har bedt provst Anna Kluge om at forklare meningen med nogle af de livsbegivenheder, vi udsættes for, og med Gud i ryggen vil hun hver uge forholde sig til en aktuel situation.

Jeg har sunget sange med pædagogisk korrekte fagter og talt og læst højt for dem fra de var få dage gamle.

Jeg satte himmel og jord i bevægelse for at finde en dagplejemor som benyttede »Tegn-til-tale«.

En teori som går ud på, at man ved hjælp af enkle tegn kan tale med børn, før de kan sige ord.

Med enkle tegn kan de helt små vise, at de er sultne, tørstige, mætte, trætte, skal have skiftet ble, vil lege med det legetøj, synge og meget andet.

Det lyder frelst, og nogen ville muligvis kategorisere mig som den irriterende frelste type, men dagplejemoderen kunne gennemføre et måltid med 5 småbørn i høje stole helt uden gråd og ting, der fløj på gulvet.

Alt foregik i ro og harmoni, fordi børnene blev forstået. De kunne gøre sig forståelige og fik det, de havde brug for.

Enkelt, men mirakuløst.
Angsten for at forsvinde

Små børn skriger af frustration, når de ikke bliver hørt, og voksne skriger på en mere opdraget måde, når de oplever samme frustration.

Det er dybt, dybt frustrerende ikke at blive hørt. Det bringer os i kontakt med angsten for at forsvinde.

Vi er ikke alene med den følelse. I Bibelen møder vi mange, som klager og skriger til Gud, fordi de ikke føler sig hørt.

Berømt skriger

Job er berømt for det. Han er sulten, tørstig, træt, alene, syg, fattig, og hans venner bebrejder ham, at det må være hans egen skyld.

De forstår ham ikke, og det gør ikke Jobs frustration mindre: »Hvor længe bliver I ved med at plage mig? Vil I ødelægge mig med jeres ord?« »Jeg råber Gud om hjælp, men ingen svarer mig. Jeg protesterer, men der findes ingen retfærdighed«.

Job er elendig og desperat, men han holder fast i sit forhold til Gud, selvom Gud er tavs. Job nægter at resignere, og derfor er han en inspiration for den frustrerede af i dag. Fortællingen ender faktisk med, at Gud taler til Job - og Gud er også frustreret, fordi Job tror, at han skal forstå Guds handlinger.

»Har du nogensinde fået solen til at stå op, Job?« Spørger Gud »Og ved du, hvor daggryet kommer fra?« »Er det dig, der har bundet Syvstjernen sammen? Og kan du løsne Orions bælte?« »Har du givet hesten dens styrke eller sat den flagrende manke på dens hals?«

Og nej, det har Job jo ikke. Han må erkende, at Gud er Gud, og menneske er menneske, og at der derfor er et styrkeforhold imellem livet og mennesket, som Job må acceptere.

Vi forstår ikke alt

Job erkender, at han aldrig kommer til at forstå alting, og at der vil være dage, hvor han heller ikke bliver forstået. Da Job har forsonet sig med dette livsvilkår, får han alt det tabte tilbage og mere til. Bibelen fortæller, at Job levede 140 år mere, og at han både fik børnebørn og oldebørn. »Til sidst døde han, gammel og tilfreds«.

Så hvad kan vi lære af det?
At kommunikation er svær, men at livet er sværere. Helt forståeligt, stringent og retfærdigt bliver det aldrig, men det giver os ikke ret til at resignere eller svælge selvmedlidende i frustrationen.

Vi må prøve igen. Gå ind i samtalen igen og prøve med nye ord, en anden vinkel, »tegn-til-tale«, en sang eller en dans. For vi er trods alt mennesker i den samme verden, med samme behov for at blive hørt og forstået - og elsket. Pas på hinanden og pas på børnene, også de andres.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk