19. oktober 2018
Debatten mellem Kalundborg og Næstved Kommune om motorveje foregår på Ungeskibet i Allinge Havn. Foto: Joshua Tree Photography
Debatten mellem Kalundborg og Næstved Kommune om motorveje foregår på Ungeskibet i Allinge Havn. Foto: Joshua Tree Photography
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Motorveje debatteres til folkemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Motorveje debatteres til folkemøde
Næstved - 13. juni 2018 kl. 19:44
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det årlige folkemøde på Bornholm åbnes torsdag middag af Bornholm-borgmester Winni Grosbøll (S), er Næstved Kommune med. I år stiller Næstved med 10 officielle repræsentanter i form af seks byrådsmedlemmer fra Økonomiudvalget og Kultur- og Demokratiudvalget samt direktionens fire medlemmer.

arrow Læs også: Kulturministeren bevarer Folkemødets førertrøje i år

Det er 8. gang, der er folkemøde i Allinge, og Næstved Kommune har været med i flere år, men i år deltager kommunen for første gang officielt i et debatarrangement fredag klokken 17.30 ombord på Ungeskibet i Allinge Havn.

Både Kalundborg og Næstved Kommune stiller med paneldeltagere til søslaget om motorvejene til de respektive byer. I foråret blev Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen enige om en prioritering af kommende motorveje i regionen. Kalundborgmotorvejen er nummer et, mens Næstved-motorvejen er toer. Det bliver dermed ikke en debat om, hvis motorvej der skal bygges først, men om motorvejsplaner generelt i regionen, og mon ikke idéen om tværmotorvej mellem Næstved og Kalundborg bliver luftet.

Klaus Eusebius Jakobsen, byrådsmedlem for de Radikale og viceborgmester, er en af Næstveds fire deltagere i debatten, som også tæller flere erhvervsfolk.

- Jeg synes, det er rigtig spændende at være med i den debat om motorvejsproblematikken, for jeg synes, det er interessant, at 17 kommuner er blevet enige om en prioritering. Det er aldrig sket før, og jeg tror, det er den rigtige vej at gå, hvis man skal komme nogle steder i i forhold til folketinget, siger Klaus Eusebius Jakobsen.

For kommunaldirektør Rie Perry er folkemødet en årlig prioritet i kalenderen. Siden starten i 2011 har hun været af sted, både som udviklingsdirektør i Slagelse Kommune og som kommunaldirektør i Odsherred Kommune.

- Jeg møder en masse kolleger, men også statslige og regionale repræsentanter, så det giver et helhedsbillede af, hvad der rører sig i Danmark lige nu, siger Rie Perry, som også sidder i kommunaldirektørforeningen.

Ifølge kommunaldirektøren koster det Næstved Kommune knap 22.500 kroner at sende de ti deltagere til Bornholm med en returbillet til færgen, bro- og kørsels- penge samt indkvartering to nætter i Hobbithytter og campingvogn på Hasle Camping. Derudover kommer der udgifter til aftensmad, mens morgenmad er inkluderet på campingpladsen. Frokost betaler deltagerne selv. Diæter får de ikke.

Folkemødet slutter søndag, men Næstved Kommune forlader folkefesten lørdag.

arrow Folkemødet skal lære af unges film
13. juni 2018 kl. 20:45 Opdateret: kl. 10:03
arrow Svømmede i over syv timer - i dag gør de det igen
12. juni 2018 kl. 15:05 Opdateret: kl. 09:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk