16. november 2018
Henrik Bech Christensen bladrer i de indbudne udgaver af Næstved Tidende og graver sjove og eftertænksomme historier frem for læserne. Foto: Kim Palm
Henrik Bech Christensen bladrer i de indbudne udgaver af Næstved Tidende og graver sjove og eftertænksomme historier frem for læserne. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød manden bag populær lørdagslæsning: Henrik graver nyheder frem fra svundne tider­

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød manden bag populær lørdagslæsning: Henrik graver nyheder frem fra svundne tider­
Næstved - 21. oktober 2018 kl. 13:31
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et 100 år gammelt slagsmål på Iver Hvidtfeldtsvej, en restauratør der forærer cigaretter til gæsterne i 1943, en afbrudt fjernsynstransmission fra rummet i 1968 og en politisk udmelding om at dronning Margrethe skal bo på Gavnø fra 1993.

Det er fornøjelig lørdagslæsning. Manden bag det store detektivarbejde i fortiden er Henrik Bech Christensen. Den tidligere pædagog og pottemager er avisens muldvarp og arkivnisse, som han kalder sig selv. Og han nyder at bladre i gamle aviser og servere gode historier for læserne.

- Det må godt fornøje folk, men skal samtidig afspejle historien. Tænk engang i 1943 kunne du blive sendt ét år i fængsel for et simpelt cykeltyveri. Det fortæller noget om, hvor vigtigt et transportmiddel cyklen var under krigen og hvordan man så på folk, der stjal cykler, siger Henrik Bech Christensen.

I reolerne på Næstved Arkiverne i Jernbanegade 12 står de tykke indbundne udgaver af Næstved Tidende, der forsyner Henrik Bech Christensen med stof fra lige netop den uge for 100, 75, 50 og 25 år siden. Datoerne er vigtige. Det går ikke at fortælle en historie fra august, når kalenderen siger oktober.

- Det skal selvfølgelig afspejle livet i Næstved i lige netop den uge vi befinder os i. Somme tider tager jeg dog også nationalt eller internationalt stof med i ugens udgave af »Det stod i Næstved Tidende«. I denne uge med den triste nyhed om at Dan Turéll døde i denne uge for 25 år siden og at det er 50 år siden, at seerne sad måbende foran de sort-hvide tv-apparater og fulgte astronauterne fra Apollo 7 på deres store rumrejse.

Næste måned sniger Henrik Beck Christensen også et billede af sin oldemor Johanne Nielsen ind i spalterne. Hun døde 9. november 1918 af den spanske syge og blev blot 35 år.

- Hun efterlader sig fire børn, heraf tre ukonfimerede, som der stod i avisen dengang. En af dem var min bedstefar Lars Peter Nielsen, og det fortæller folk noget om livsvilkårene for 100 år siden, siger Henrik Bech Christensen.

Når han ikke jagter nyhederne fra fortiden er Henrik Bech Christensen en del af medarbejderstaben på Næstved Arkiverne, der hjælper folk med at blive klogere på enten deres egen slægt eller lokalområdets historie. I arkiverne kan du blandt andet finde gamle kirkebøger og folketællinger, byråds- og sognerådsprotokoller og gamle skolejournaler. Du kan også bladre rundt i byens engang fire aviser, der udover Venstre-avisen Næstved Tidende omfatter den komplette udgave af den konservative Næstved Avis (1854-1955), Sydsjællands Socialdemokrat (1899-1960) og Sydsjællands Venstreblad (1905-1958), der var de radikales talerør i byen.

- Jeg synes historien er værd at værne om og fortælle videre. Derfor glæder jeg mig til hver gang det bliver lørdag og jeg håber at læserne gør det samme, siger Henrik Bech Christensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk