19. oktober 2021
Hanne Sørensen, medlem af byrådet for Socialdemokratiet og ansat som misbrugskonsulent i Næstved Kommune, er meget begejstret for samarbejdet med FUT, og hun håber, at det fortsætter efter pilotprojektet. Foto: Dorthe Silbo Rye
gallery icon

Se billedserie

Hanne Sørensen, medlem af byrådet for Socialdemokratiet og ansat som misbrugskonsulent i Næstved Kommune, er meget begejstret for samarbejdet med FUT, og hun håber, at det fortsætter efter pilotprojektet. Foto: Dorthe Silbo Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Misbrugskonsulent: FUT er en kæmpesucces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Misbrugskonsulent: FUT er en kæmpesucces
Næstved - 12. oktober 2021 kl. 04:42
Af Robert Andersen

Det begyndte i 2019 med en lille pose penge fra de hedengangne satspuljemidler. FUT - Fælles Udrykningsteam skulle hjælpe politiet med at håndtere psykisk syge. To betjente og en sygeplejerske med speciale i psykiatri skulle rykke ud, når psykisk syge skabte ballade og utryghed. Og det har skabt succes. Kæmpesucces.

arrow Læs også: Ældre mand faldt og slog hovedet: Måtte blødende vente 40 minutter på ambulance

I hvert fald hvis man spørger Hanne Sørensen, der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet og ansat i Næstved Kommune som misbrugskonsulent.

- Det er noget af det bedste, vi har oplevet, siger hun begejstret.

Hun fortæller, at målgruppen er meget kompleks. Det er mennesker med svær psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Det kan være både alkohol og stoffer. det er mennesker, som ofte falder mellem to stole, fordi de han flere forskellige problemer.

FUT har en tilgang til de mennesker, som er god, mener Hanne Sørensen, og det er noget hun oplever i sit arbejde.

Specialviden

Hanne Sørensen arbejder på Cafe Håbet og på forsorgshjemmet og ser ofte de mennesker, som kommer i kontakt med FUT.

- De taler med folk. De kommer ikke med løsninger, men hjælper borgerne til selv at komme med løsninger, siger hun.

Hanne Sørensen er sikker på, at politiet gør alt, hvad det kan, når det bliver kaldt ud til en psykisk syg. Det er ofte en meget svær situation, hvor den syge ender med at blive lagt i håndjern, og der er sjældent produktivt, når det handler om psykisk syge. Betjentene og sygeplejerskerne fra FUT kan bare noget mere. De har en ekstra uddannelse, mener hun.

Hun fortæller, at kommunens gadeteam ofte møder de psykisk syge på gaden, og så kan FUT efterfølgende hjælpe dem. Der er et godt samarbejde, mener hun.

En anden fordel ved FUT er medarbejdernes indgående kendskab til systemet. det kan ofte være svært at få en psykisk syg indlagt, men det er FUT-medarbejderne gode til at hjælpe med.

- De kender systemet indefra, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er ofte her hos afdelingsleder Christina Skovly på Cafe Håbet, at de psykisk syge kommer. Her kan de også møde Hanne Sørensen. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Hanne Sørensen håber, at FUT-ordningen får lov til at fortsætte. Hun mener, at de specialiserede teams skaber tryghed for alle.

- De mest komplekse psykisk syge kan også være farlige, siger hun.

Står det til Hanne Sørensen, så skal FUT fortsætte. Han vil gerne arbejde for, at Næstved Kommune kan være med til at betale, hvis det kniber med af finansiere ordningen.

- Vi skal finde en måde at bidrage med, siger hun.

Det fungerer bare

Centerchef i Center for Handicap og Psykiatri Bo Gammelgaard er også positivt stemt over fort FUT.

- Jeg ved, at vi har sat stor pris på FUTs arbejde. Der har været stor tilfredshed, siger han.

Bo Gammelgaard er glad for politiets generelle indsats og arbejdet i PSP -politi, sociale myndigheder og psykiatrien, men han mener, at FUT-medarbejderne er meget gode til at nedtrappe situationer med borgere, hvor det er ved at eskalere til en politiforretning. Bare det at se en uniform kan være optrappende for en psykisk syg, men når sygeplejerskerne er, med så undgår man det ofte, fortæller han.

- Der er ingen tvivl om at det har fungeret godt, siger han.

Venter på rapport

Venstres Kirsten Devantier mener også, at FUT kan noget, og hvis evalueringsrapporten er positiv, vil hun gerne se på finansieringen.

Hun forlader Næstved Byråd efter denne periode, men stiller igen op til regionsrådet, og det er formentlig her, at en del af pengene til FUT skal findes i fremtiden.

- Hvis FUT erstatter noget og er bedre, så er det godt, men det er vigtigt at se evalueringen først, siger hun.

Budgetterne er stramme, og der er ingen der giver noget ved dørene, som hun siger.

- Nu må vi se, når vi har læst rapporten, siger hun.

Der er tilsyneladende ingen, som har noget at udsætte på Fælles Udrykningsteam - i hvert fald ikke før der skal betales.

Bo Gammelgaard fortæller, at der er inviteret til møde i november hvor det er FUT, der er på dagsordenen, så der er ikke andet at gøre end at vente på præsentationen af rapporten.

Venstres Kirsten Devantier vil lige se rapporten, inden hun beslutter sig for, om FUT skal fortsætte. Foto: Jørgen C. Jørgensen

arrow Otte ud af 10 pædagoger står dagligt alene med børnegruppe
12. oktober 2021 kl. 09:27 Opdateret: kl. 09:27
arrow Politiets psykiatriske udrykningsteams skæbne bliver snart afgjort
12. oktober 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 15:39
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk