19. oktober 2021
Social- og Ældreminister Astrid Krag besøger Munkebo Plejecenter. 

Foto: Anders Ole Olsen.
gallery icon

Se billedserie

Social- og Ældreminister Astrid Krag besøger Munkebo Plejecenter. Foto: Anders Ole Olsen.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ministerbesøg på Munkebo gav ikke anledning til sjusser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministerbesøg på Munkebo gav ikke anledning til sjusser
Næstved - 17. september 2021 kl. 16:25
Af Jeppe Sahlholdt

I en større ministerrokade i januar overtog Astrid Krag (S) nøglerne til Ældreministeriet fra sin partifælle Magnus Heunicke.

arrow Læs også: Borgmester skyder radikale drømme ned

Dengang var landets plejecentrer lukket land på grund af de daværende coronarestriktioner. Derfor kunne den nye ældreminister kun besøge landets ældre via videoopkald, som ikke havde stor gennemslagskraft på de forskellige plejehjem.

- Vi skulle passe på vores plejehjem, så vi havde ingen mulighed for at komme rundt og hilse på. Jeg er virkelig glad for at være blevet udnævnt som ældreminister, og man kan sige at jeg kommer hjem til området, siger ministeren, som var ældreordfører for SF, da hun i 2007 første gang blev valgt ind i Folketinget.

Lokal frihed

Som nedtakt til Ældretopmødet, der blev afviklet torsdag i Odense, var social- og ældreminister Astrid Krag fredag eftermiddag på besøg hos plejecenteret Munkebo. Her blev hun vist rundt af personalet, distriktchef Birgitte Ettrup, borgmester Carsten Rasmussen (S) og formand for Ældrerådet, Sven Ulrik Terp.

Inden Ældretopmødet satte ministeren fokus på at sikre de rette rammer for den lokale frihed rundt omkring i kommunerne.

- Jeg tror, at mange løsninger skal vokse op nedefra - fra hverdagen. Det er sjældent på Christiansborg, at de bedste idéer dukker op. Men vi kan skabe de rigtige rammer, skrev hun i et debatindlæg i netmediet Altinget få dage inden Ældretopmødet. Det er de tanker, som fredag eftermiddag blev drøftet på Munkebo.

Grå koncert

Med rød kuglepen og blokken fremme blev ministeren vist rundt i Munkebos store have. Her blev der snakket om alt fra »Grå Koncert«, som er de 36 beboeres svar på Grøn Koncert, til hvor mange af beboerne, der har demens.

Ministeren havde forberedt sine spørgsmål, og der var også plads til at udveklse anekdoter. For eksempel, da snakken faldt på hjemmets herreklubber.

- Jeg har engang siddet med til sådan en herrefrokost. Der blev der bare kun snakket om sex og pigerne på side 9, siger Astrid Krag og griner.

Ingen irish coffee

Efter rundvisningen blev der budt på kaffe og kage i et af Munkebos fællesrum. Her blev der sagt pænt goddag til hjemmets beboere. De fleste kunne kende ministeren, og endnu flere borgmesteren, der somme tider kommer forbi og spiller klaver.

Selvom det var fredag blev der ikke budt på sjusser, som ellers er tradition om fredagen på Munkebo. Fredagsbaren var lukket på grund af ferie til stor ærgrelse for én af beboerne.

- Hvorfor er der ikke fredagsbar? Irish coffee, ja! Hvor er den? Dén havde jeg altså glædet mig til, lød det fra et af bordene.

Hylde de gode historier

Efter en sludder og en kop almindelig kaffe med de andre beboere ved nabobordet gik turen mod parkeringspladsen og ministerbilen. Her blev det til en afsluttende bemærkning.

- Ældreområdet er presset, og vores ældre skal igen trygt kunne stole på, at fællesskabet er der for dem, den dag de ikke længere kan klare sig selv. Det er enormt frustrerende at se eksempler fra medierne på helt uacceptable forhold, men vi skal også hylde de gode historier, som her fra Munkebo, lød det fra Astrid Krag inden turen gik mod København.

arrow Overraskende mange unge lever på kanten af hjemløshed
17. september 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 17:02
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk