13. november 2019
Kobberbakkeskolen har på få måneder oparbejdet et underskud, der nærmer sig en tiendedel af skolens samlede årsbudget. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kobberbakkeskolen har på få måneder oparbejdet et underskud, der nærmer sig en tiendedel af skolens samlede årsbudget. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millionunderskud på skole udløser akut ansættelsesstop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millionunderskud på skole udløser akut ansættelsesstop
Næstved - 14. februar 2019 kl. 07:42
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kobberbakkeskolen i Næstved er med et gigantisk underskud på 10 millioner kroner så presset, at der reelt er indført akut ansættelsesstop. For nylig blev det opdaget, at den omstridte skole formentlig på bare to-tre måneder har haft et kæmpe overforbrug, der svarer til næsten en tiendedel af det samlede budget.

arrow Læs også: Skolechef undgik næse efter millionunderskud

Trods nidkær budgetkontrol, er underskuddet kommet som en tyv om natten. For at sætte en prop i hullet, bliver ledige stillinger ikke blevet besat.

Det skriver Sjællandske.
- Vi ansætter ikke 10 nye lærere eller køber 27 nye skriveborde, før vi har det fulde overblik, siger Hanne Dollerup, direktør i Næsted Kommune.

Forvaltningen er i gang med at undersøge, hvordan det overhovedet kunne ske, at underskuddet opstod så hurtigt.

Efterfølgende skal der lægges en plan for, hvordan skolen skal komme ud af dens økonomiske morads.

Kobberbakkeskolen er kommunens centrum for specialtilbud til børn. Et omkostningstungt område, som kan være svært at styre. Meget tyder på, at det netop er økonomistyringen af specialtilbuddene, som halter.

Spørgsmålene tårner sig op. Ikke kun i skoleforvaltningen, men også blandt byrådets politikere.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V) er lige som resten af Byrådets børne- og skoleudvalg forbløffet over, hvordan skolen på ganske få måneder har mistet kontrollen over udgifterne.

- Det er chokerende og helt uforståeligt, og skolen står foran en utaknemmelig opgave. Vi skal til bunds i, hvorfor det ikke blev opdaget, siger han.

Skolen skal nok ikke regne med at møde den helt store hjælpsomhed fra politikerne. Formand for Byrådet børne- og skoleudvalg Lars Hoppe Søe (RV) udlagde teksten i Sjællandske onsdag:

»Jeg skal ikke ud og finde flere penge til Kobberbakkeskolen, fordi de ikke kan styre deres økonomi. Vi har i den grad fokus på økonomistyring, så det er mig en gåde, hvordan der kan dukke så stort et underskud op.«

Sebastian Mylsted-Schenstrøm har ikke gjort sin stilling op endnu, men han ligger nogenlunde på linje med udvalgsformanden.

- Der kommer ikke penge fra os, men vi kan heller ikke have en skole, der lukker halvt ned. Det er hamrende irriterende, at vi står i denne situation. Især, fordi vi har indgået et skoleforlig og egentlig bare gerne vil udvikle skolerne. Nu står vi igen og skal slukke ildebrande, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm.

Han vil ikke lægge mandat til, at milliongælden forringer undervisningen.

- Det må ikke gå ud over børnene. Det er helt sikkert, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm.

arrow Magtkamp: Skolechefer banket på plads af politikere
14. maj 2019 kl. 05:53 Opdateret: kl. 22:40
arrow Pensioneret viceskolechef skal redde kriseramt skole
03. maj 2019 kl. 07:36 Opdateret: kl. 17:34
arrow Politikere undrer sig: Kan skoleleder ændre byrådsbeslutning?
25. april 2019 kl. 12:02 Opdateret: kl. 11:43

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk