
Selvom Næstved Kommune flere gange blev gjort opmærksom på, at to pædagoger fejlagtigt var på den kommunale lønningsliste, fortsatte udbetalingerne.
Måned efter måned, år efter år blev pengene ført ud af kommunekassen. Først da pædagogernes ansættelsessted, en fritidsklub i Karrebæk, lukkede, blev regnskabet gjort op. Der manglede over 1,2 millioner kroner, som svarede til pædagogernes løn.
Inden da var indtil flere kommunale forvaltninger blevet gjort opmærksom på, at pengene fossede ud af kommunekassen.
Men ingen tog affære.
Næstved Kommunes juridiske afdeling vurderer, at det vil blive svært at gøre nogen økonomisk ansvarlig.
Det radikale byrådsmedlem Lars Hoppe Søe mener derimod, at der skal en grundig undersøgelse i gang.
- Det vil tjene alle bedst, at få sagen ordentlig belyst, så vi kan få pengene tilbage til kommunekassen, siger han.
Læs mere om sagen i tirsdagens Sjællandske.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her