21. februar 2019
En såkaldt opholdstrappe er en del af planerne for Kvægtorvets kommende udseende, men der kan blive lavet meget mere, hvis Realdania spæder det dobbelte af de i forvejen afsatte 3,5 millioner kroner oveni. Illustration: Tegnestuen BCVA
gallery icon

Se billedserie

En såkaldt opholdstrappe er en del af planerne for Kvægtorvets kommende udseende, men der kan blive lavet meget mere, hvis Realdania spæder det dobbelte af de i forvejen afsatte 3,5 millioner kroner oveni. Illustration: Tegnestuen BCVA
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner på vej til bymidter - Sydsjælland vil have del af kagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner på vej til bymidter - Sydsjælland vil have del af kagen
Næstved - 11. februar 2019 kl. 05:57
Af Esben Thoby, Jesper Sabroe og Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For et år siden uddelte Realdania støtte til 11 kommuner gennem projektet »Hovedbyer på forkant«. Nu gennemføres anden ansøgningsrunde om de 59 millioner kroner, der er tilbage af oprindelige 73 - og både Næstved og Vordingborg vil have en bid af kagen.

arrow Læs også: Til kamp mod ensomhed i »Landet mellem byerne«

- Vi har søgt om 3,5 millioner kroner, som i forvejen er afsat til projektet med at udvikle Kvægtorvet. Jeg har en klar forhåbning om, at Realdania kigger til Næs-tveds fordel, efter vi blev forbigået i 2017, siger Daniel Lillerøi (S), formand for Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune.

For at få støtten, som den filantropiske forening uddeler med det formål at give liv til bymidter i en tid, hvor handlens rolle i byerne mindskes, skal den enkelte kommune selv lægge samme beløb i puljen.

Vordingborg Kommune fik allerede sidste år 7,8 millioner kroner til et større projekt ved stationsområdet. I år går man efter et mere beskedent beløb på 1 million kroner, som skal bruges til små og store projekter, der er blevet råbt op om i flere år. Det gælder blandt andet dårlig skiltning, usammenhængende p-pladser, manglende forbindelse mellem Algade og byens dagligvarebutikker og den generelle opfattelse af at ankomme til byens bagside.

- Hvor der sidste år overvejende blev givet støtte til at udarbejde planer, så har anden runde, med ansøgningsfrist den 28. februar, fokus på konkrete projekter, der kan ses i bybilledet. Det kan være at skabe nye byrum, nyindretning af tomme lokaler eller lignende, forklarer projektchef Astrid Bruus Thomsen fra Realdania om de penge, der snart skal uddeles.

arrow Fond har mistet tålmodigheden: Glasprojekt sendt til tælling
13. november 2018 kl. 05:55 Opdateret: kl. 17:55

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk