19. august 2019
Mette Nissen foretrækker personlig betjening, når hun handler i Kvickly.
gallery icon

Se billedserie

Mette Nissen foretrækker personlig betjening, når hun handler i Kvickly.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette vil ikke handle med mobilen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette vil ikke handle med mobilen
Næstved - 19. juli 2019 kl. 17:52
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et salathoved, lidt pålæg og en økologisk lemonade.

Det var hvad Mette Nissen havde lagt på båndet, da hun valgte at stå i kø ved kassen i stedet for at betjene sig selv i »Scan og Betal«-kassen.

- Jeg har godt set de har fået alt det nye der, men det er ikke noget for mig. Selvfølgelig har jeg min mobil med i tasken, men den render jeg altså ikke rundt med i butikken for at scanne varer. Jeg bruger mobilen, når jeg skal ringe og sms'e og foretrækker til enhver tid den personlige betjening, siger Mette Nissen og svinger dankortet til dagens indløb på 46 kroner og 25 øre.

Det vælter ikke ind med kunder sådan en torsdag formiddag midt i ferien. Men dem, der kommer vælger tydeligvis at lade sig betjene ved kassen - og stå et par minutter i kø fremfor selv at scanne deres varer med mobilen.

- Jeg har det fint med at blive betjent og har slet ikke overvejet den nye kasse, siger Louise Berthelsen, da hun hanker op i dagens indkøb.

Et ældre ægtepar kommer rullende med en indkøbsvogn læsset med varer. De vil ikke fotograferes men gerne citeres, for de synes selv de har en vigtig pointe.

- Vi udleverer ikke vores data til Coop. Det er et princip og det holder vi fast i, siger manden, mens konen nikker samtykkende.

Men ifølge informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, er der intet at være bange for ved at vælge den nye betalingsløsning, hvor Coop kan registrere kundernes indkøbsmønster, når de handler med appen.

- Det er 100 procent frivilligt og 100 procent anonymt og faktisk ikke anderledes end når du benytter dit medlemskort. Der registreres dine indkøb jo også, siger Jens Juul Nielsen.

Varehuschef Thomas BIrksø fortæller endvidere at målet med appen er at kende kundernes foretrukne indkøbsmønster, når de hanker op i indkøbskurven og dermed målrette tilbuddene mod den enkelte kunde.

- Det er meningen med det hele og appen giver dig også tilbud på forsikring, på rejser og på Coop bank. Det er en ny måde at handle på, målrettet den enkelte kunde. Og hvis man ikke gider, kan man bare lade være. Vi beholder selvfølgelig vores kassemedarbejdere, siger Thomas Birksø.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk