

Se billedserie
I Fuglebjerg er der en række tryghedsambassadører, som skal give politiet besked om de ting, der skaber utryghed blandt borgerne.
Halinspektør i Fuglebjerg-Hallen og Grønbrohallen, Benny Jacobsen, er en af dem, der på bedste forsøger at holde et vågent øje med, hvad der rør sig.
- Jeg observerer den adfærd folk har og tager dialogen med politiet. Jeg tager imod det, folk kommer og fortæller mig, forklarer Benny Jacobsen, der dog indtil videre ikke har fået mange henvendelser.
- Det handler om bekymringer og generelle tendenser, som skaber utryghed. Hvis vi ikke får oplysninger om, hvad der foregår, så ved vi det jo ikke, fastslår politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Thorkild Steen Jensen.
Naturbasen Fuglely er godt eksempel på, hvordan politiet samarbejder med de lokale. Fuglely har i en periode været udsat for hærværk, hvor der blandt andet er blevet efterladt en del affald, malet grafitti på træværket, stjålet brænde og ting fra det aflåste skur. Senest forsøgte en gruppe unge i november sidste år at brænde naturbasen ned.
- Men der mulighederne, der skal frem i lyset. Det er ikke skolens naturbase. Det er byens, og det er et sted for alle borgere. Så har man et fælles ansvar. Det her er fremtid for den gode historie. Jeg tror på det, erklærer Peter Holm, der er lærer på Lille Næstved Skole, afdeling Fuglebjerg og tilknyttet Næstved Ungdomsskole.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her