9. august 2020
Nu har han det godt, men depressionen sidder stadig i kroppen. Derfor har Mathias Engmark besluttet at søge professionel hjælp for at komme til bunds i sine tanker.
gallery icon

Se billedserie

Nu har han det godt, men depressionen sidder stadig i kroppen. Derfor har Mathias Engmark besluttet at søge professionel hjælp for at komme til bunds i sine tanker.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mathias var klar til selvmord - reddet af en fremmed mands ord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias var klar til selvmord - reddet af en fremmed mands ord
Opdateret 14. juli 2020 kl. 14:56
Næstved - 11. juli 2020 kl. 17:02
Af Jan Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hej Mathias - vi så dig på tv - du er bare så sej. Ha' det godt...

arrow Læs også: Det skal være værdigt at være ældre i Næstved

En skolekammerat med sin mor stopper op og afbryder spontant samtalen på bænken på Axeltorv i Næstved. Mathias Engmark har netop fortalt om de overvældende mange positive reaktioner han har fået, efter han stod frem op i Go' Morgen Danmark på TV 2. Her fortalte han, hvordan tomheden i en depression var meget tæt på at gøre, at han tog sit eget liv.

Rebet om halsen
Det var i juli sidste år, han stod på en taburet i garagen med et reb omkring halsen. Han havde løftet den ene fod, da det pludselig sagde »klik« i hovedet. Han kom i tanke om, at han tre dage forinden var blevet kontaktet af en mand. Mathias Engmark sad midt i byen med tårerne løbende ned af kinderne - helt tom i blikket. En mand stoppede op og spurgte ind til ham. Manden fik ingen svar, men Mathias Engmark husker tydeligt mandens sidste spørgsmål.

Lyst til at føle noget andet
- Han spurgte, om jeg havde lyst til at dø eller lyst til at føle noget andet. Jeg svarede ham ikke, men jeg kom til at tænke på det, da jeg stod på taburetten. Selvfølgelig havde jeg lyst til at føle noget andet. Det fik mig til at stoppe - manden reddede mit liv, siger Mathias Engmark.

Han er tilbage på bænken på torvet et år efter det skelsættende møde med den midaldrende mand. Mathias Engmark har det godt nu. Faktisk fremragende, og han kunne rigtig godt tænke sig at møde manden og udtrykke sin taknemmelighed over de minutter, han brugte på at få den ulykkelige unge mand i tale. Umiddelbart en forgæves indsats, idet manden ikke kunne få et ord ud af Mathias Engmark.

Følelsesløs
I dag har han fået et andet syn på livet. Han er blevet student og flytter snart til Odense for at studere softwareudvikling. Motivationen er i top, men depressionen vil altid følge ham.

En længere periode med manglende selvværd slog for alvor ud i 8.-9. klasse.

- Jeg følte mig ikke værdsat og havde svært ved at finde min plads i livet. Jeg var hverken glad eller ked af det. Nærmest følelsesløs, men jeg holdt det for mig selv, og det lykkedes mig også at skjule det overfor andre. Hverken min familie eller skolekammerater opdagede noget. Jeg fandt frem til, at jeg havde en depression.

Mathias Engmark fik det værre i gymnasiet, og det blev en kamp at skabe de facader, der var nødvendig for at »tilfredsstille« omgivelserne.

- Jeg ved, hvordan mennesker har det svært med at acceptere, hvis man er psykisk svag eller depressiv. Jeg frygtede at blive udelukket og afskåret socialt. Derfor blev jeg ved med at skærme mig, siger Mathias Engmark.

Et år siden breakdown
En dag for næsten præcis et år siden mistede han grebet og overblikket. Faktisk husker han ikke alt, hvad der skete den dag, det hele blev for meget, og han gik ned gennem byen. Han kalder det selv for et breakdown og kan huske, at han græd og sad på en bænk på Axeltorv og sikkert har haft et tomt stirrende blik.

Han husker dog manden, der henvendte sig. Han har været på den gode side af 60 år, og han stoppede op og spurgte om Mathias Engmark var ok. Manden spurgte ind til, om der var noget galt i familien eller måske med en kæreste.

Virkeligt eller...
- Jeg svarer ham ikke, men jeg glemmer aldrig det sidste spørgsmål, siger Mathias og kigger ud over torvet.

Han har tænkt situationen igennem igen og igen. Mathias Engmark har også stillet sig selv spørgsmålet: Var der overhovedet en mand, eller var det noget, jeg forestillede mig?

- Jeg var ude af mig selv, men jeg er sikker på, han var der. Derfor vil jeg også meget gerne møde ham.

Lærte at se det positive
Mathias Engmarks blik er fast. Midt i alle de rosende bemærkninger i tråden på TV2's opslag på Facebook dukker der også kedelige bemærkninger op. Blandt andet en der spørger: Hvor er forældrene?

De har skam været der, men de har intet vidst, for Mathias Engmark har holdt fast på sin hemmelighed. Manden på torvet lærte ham at se positivt på tingene.

Fortalte sin hemmelighed
- Der er lettere sagt end gjort, men der er altid noget positivt. Hvis eksempelvis min oldemor dør, er det jo sørgeligt, men omvendt levede hun længe og nåede at gøre en masse mennesker glade. Det samme gælder karakterer. Hvis man kun får 4, er det ærgerligt, men det betyder jo ikke alt, siger Mathias Engmark.

Den store afsløring fandt sted i december, da Mathias Engmark stod op foran 200 studerende og som en del af et foredrag med foredragsholder Mads Marius.

Mathias Engmark fortalte sin historie, og et par dage efter nåede nyheden til forældrene, som naturligvis forsøgte at forstå, hvad der var sket og hvorfor.

Åbenhed og nærhed
- Jeg har haft en god opvækst. Det har intet med min mor og far at gøre. Det har været inde mig selv. Hvis man har brækket en arm, vil folk gerne skrive på gipsen. En depression er langt sværere at håndtere. Mit budskab er modsætningen til det, jeg selv har gjort.

- Man skal åbne op og fortælle, hvordan man har det. Samtidig skal mennesker også indse, at man ikke sætter sig liv på spil for at udvise nærvær og interesse. Det er vigtigt bare at vise, at man er interesseret i, hvordan andre har det.

Svært at være ung
Mathias Engmark har en plan om at søge professionel hjælp for at komme til bunds i sine tanker. Han har det super godt, men mærker også tilbagefald. Dage hvor modløsheden viser sit grimme ansigt. Han ved, hvordan han får det godt igen. Tanker om livet - der vil komme lyse tider igen. Det råd har han netop givet videre til en pige, der har skrevet til ham og beskrev, hvor skidt hun har det.

- Det er egentlig ret simpelt, men svært at gøre, når man er i det. Jeg har ikke hørt fra hende igen. Jeg håber, jeg har hjulpet hende på vej.

Mathias Engmark håber at hjælpe mange andre unge, der føler sig presset af karakterræs, og hvordan man skal se ud og opføre sig på de sociale medier.

Facebook er svær at undvære på telefonen. Men en kold tyrker en gang i mellem anbefales af en ung mand, der let kunne være død i dag, hvis ikke det var, fordi en fremmed mand reagerede på et tomt og ulykkeligt ansigt.

arrow Venstre-formand: Døgndiamanten er ingen gave til Holme-Olstrup
16. september 2019 kl. 13:00 Opdateret: kl. 09:10
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk