8. december 2019
Søren revsbæk fortæller historie med morale.
Søren revsbæk fortæller historie med morale.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Manden og hesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manden og hesten
Næstved - 25. september 2017 kl. 16:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat: Der var engang en mand, som havde en hest. En stærk og pålidelig hest. Men hesten er dyr i drift. Den skal have foder hver dag, og han ville gerne spare, for det var småt med pengene.

Så manden fandt derfor sit regneark frem og fik en god idé. Han kunne spare på hestens foder, og han lagde en plan. Første dag gav han hesten en procent mindre foder. Næste dag sparede han igen en procent på hestens foder. På tredjedagen gav han igen hesten en procent mindre foder, og sådan blev han ved.

Det gik rigtig godt. Manden sparede masser af penge. På et tidspunkt var sparemålet nået, men han blev alligevel ved med at give hesten en procent mindre foder, for hver dag der gik.

Til sidst var besparelsen på foder 100 procent!

Manden havde simpelthen vænnet hesten af med at spise! Regnearket viste, at det var godt! 100 procent arbejde fra hesten og 0 procent omkostninger. Succes!

Så skete der noget uventet. Lige som det gik så godt, så gik hesten hen og døde! Pludselig stod manden alene tilbage - og regnearket, ja det kunne ikke hjælpe ham med arbejdet.

Morale: At spare kan være nødvendigt en periode, men man kan ikke blive ved.

Enhver sammenligning med Næstved Kommunes besparelser på daginstitutioner, skoler, ældre m.v. er fuldstændig tilsigtet.

Heller ikke i kommunen kan DJØF-regnearket passe børnene, undervise eleverne eller pleje de ældre.

Søren Revsbæk
Byrådsmedlem (V)
Havrevænget 2

Næstved

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk