8. august 2020
Hjernen skal stimuleres. Hele livet.
gallery icon

Se billedserie

Hjernen skal stimuleres. Hele livet.
Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand: Sådan holder du hjernen frisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand: Sådan holder du hjernen frisk
Næstved - 02. august 2020 kl. 15:41
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjernen skal styrkes, når man er 60-75 år.

Tirsdag den 8. september kl. 10-12.30 begynder Vibeke Sølling og Jens Kryger Nielsen fra Næstved Bibliotek en omgang af det landsdækkende pilotprojekt Hold Hjernen Frisk over 10 uger.

»Mænd, Motion og Mental sundhed - kulturelt samvær og aktiviteter i naturen« henvender sig til mænd i alderen 60-75 år, som er på efterløn eller pension.

Mandlige seniorer kan i løbet af 10 uger prøve kræfter med nye hjernestyrkende aktiviteter i naturen, blandt andet ved Kunsthal Rønnebæksholm.

I 2050 vil antallet af ældre over 80 år være tredoblet. Mange får derfor flere aktive år, efter de går på pension.

Forskning viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er vigtige elementer, når man vil holde hjernen frisk så længe som muligt.

Pilotprojektet skal omsætte forskningsbaseret viden til konkrete aktiviteter, der kan inspirere seniorer til at holde hjernen frisk hele livet.

Rekrutteringen til projektet er primært foretaget i samarbejde med Næstved Sundhedscenter, men der mangler stadig nogle mandlige seniorer i alderen 60-75 år, der for nylig er gået på efterløn eller folkepension.

I løbet af de 10 uger bliver deltagerne udfordret i naturen af bevægelse, hjernegymnastik og et nyt fællesskab.

Ud over Næstved Bibliotek deltager biblioteker i hele landet i projektet, som DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet står bag.

Vibeke Sølling og Jens Kryger Nielsen har sammen med relevante samarbejdspartnere planlagt et forløb med mange aktiviteter. Fællessang, gåture i Næstveds natur, højtlæsning og fælles frokost er faste indslag. Gåturene vil blive kombineret med forskellige indslag, som sætter hjernen i gang. Det kan være en byvandring, snak om minder og højtlæsning af fortællinger og digte, hvor tanker om teksten og livet deles.

En stor del af forløbet foregår på Kunsthal Rønnebæksholm, hvor deltagerne får mulighed for at se på kunst, tegne, synge, tale om litteratur og ikke mindst nyde naturen i området.

Der vil også blive talt om søvnvaner og hvilken kost en frisk hjerne behøver.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk