17. december 2018
Kom indenfor. Betina Sediek fra Stop spild lokalt åbner garagen på Odensevej 168. Fotos: Anna C. Møhl
gallery icon

Se billedserie

Kom indenfor. Betina Sediek fra Stop spild lokalt åbner garagen på Odensevej 168. Fotos: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Madspild-kampagne leder efter lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Madspild-kampagne leder efter lokaler
Næstved - 15. maj 2018 kl. 08:00
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver dag står de på fortovet og venter.

arrow Læs også: Naboer var trætte af køer: Madspild-kampagne får eget hjem

På Odensevej 168 i det sydlige Næstved holder »Stop spild lokalt« til.

Her deles der ud af madvarer, krydderurter, brød og blomster.

Dem, der står og venter på at hente gratis mad, kan måske være ramt hårdt af kontanthjælpsloftet. Eller måske studerende og misbrugere.

Da Stop Spild i påsken delte mad ud, kom der 250 mennesker.

Det skriver Sjællandske.
Betina Sediek, der er lokal leder af Stop Spild Lokalt i Næstved og på Møn, tager en honningmelon i hånden.

Den har fået et stød og kan ikke sælges. Men den kan sagtens spises.

Er der et muggent hindbær i en bakke, sorteres og vaskes bærrene.

Brød, selleri, gulerødder og alt andet, der ikke bliver hentet, gives til Værestedet for socialt udsatte. Når vejboden lukker, er skal garagen være tom. Næste dag triller de frivillige igen ud til butikkerne for at hente friske forsyninger.

Det hele foregår i en privat garage, og det er langt fra optimalt.

Betina Sediek leder derfor efter egnede lokaler tættere på centrum af Næstved. Et lokale, hvor de store mængder af mad kan opbevares.

Michael Perch (S), formand for Byrådets Omsorgsudvalg, har efter Sjællandskes henvendelse omgående sat forvaltningen i gang med at finde egnede lokaler.

- Projektet er fantastisk. Det er jo helt oplagt, at det vi ikke bruger, kan andre få gavn af. Samtidig gavner det en gruppe mennesker, som har det svært, siger Michael Perch.

Det behøver ikke være kommunens opgave at finde et lokale til Stop Spild Lokalt. På Møn er det Møns Bank, der stiller et lokale til rådighed.

Alle, der arbejder for at mindske madspild, er frivillige. De frivillige kører rundt til butikkerne og henter mad i egne biler.

Man kan følge Stop Spild Lokalt Næstved på de sociale medier.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk