25. august 2019
Den skal ligge lige her, fortalte formanden for Næstved Erhvervsråd og pegede på en mark ved Vestre Ringvej. Nu er lufthavnsplaceringen trukket tilbage. Foto: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Den skal ligge lige her, fortalte formanden for Næstved Erhvervsråd og pegede på en mark ved Vestre Ringvej. Nu er lufthavnsplaceringen trukket tilbage. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lufthavnsplacering skudt ned: Glemte at spørge naboerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lufthavnsplacering skudt ned: Glemte at spørge naboerne
Næstved - 08. juli 2019 kl. 05:52
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sydsjælland fik i den grad luft under vingerne, da Næstved Erhvervsforening sidst i juni tænkte stort og foreslog en international lufthavn nær Næstved. En lufthavn på størrelse med Billund - med 2.900 meter landingsbane - til både europæiske og oversøiske destinationer som USA og Asien.

arrow Læs også: Ekspert: International lufthavn i Næstved er helt urealistisk

Placeringen blev fornemt visualiseret på en mark ved Vestre Ringvej, blot fire kilometer fra bymidten og med en strategisk placering tæt ved en ny havn i byen for enden af kanalen.

Der var bare ét problem: Næstved Erhvervsforening havde glemt at spørge naboerne om, hvorvidt de synes at jumbojetter i baghaven er en god idé. Det synes de ikke, så nu er placeringen trukket tilbage.

- Vi har efterfølgende haft samtaler med lodsejere som mener, at vi med så vidtgående forslag og detaljerede tegninger påfører deres ejendom værditab, hvis sådanne skitser og tegninger offentliggøres, hedder det i et nyhedsbrev fra Næstved Erhvervsforening.

Sjællandske fangede fluks formanden for Næstved Erhvervsforening, Torben Johansen, der uddyber tilbagetrækningen.

- Jeg er blevet kontaktet af nogle af dem, der ejer jorden derude og de synes ikke om placeringen. Jeg vil ikke kalde det en fodfejl, for idéen lever videre, men da det aldrig har været meningen at genere nogen med idéen, så har vi trukket placeringen af lufthavnen tilbage, siger Torben Johansen.

Han siger samtidig, at placeringen ved Vestre Ringvej blot var ment som et eksempel på, at Næstved har brug for at tænke stort og ud af boksen og forsikrer naboerne om at de kan sove roligt om natten uden at frygte lavtflyvende maskiner, der lander og letter nær Næstved.

Formanden for Lokalrådet for Lille Næstved-området, Arne Lundsby Andersen, erklærer sig godt tilfreds med at lufthavnsplaceringen er trukket tilbage.

- Jeg har aldrig taget det alvorligt. Jeg troede bare at manden havde fået solstik, siger lokalrådsformanden.

arrow Erhvervsfolk: Næstved skal have en international lufthavn
28. juni 2019 kl. 05:52 Opdateret: kl. 15:23
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk