17. august 2018
Dusins studie er Mads Vadsagers kollegieværelse. Det er småt, men man behøver ikke meget for at lave sin egen musik.Foto: Jeppe Hee Rømer
gallery icon

Se billedserie

Dusins studie er Mads Vadsagers kollegieværelse. Det er småt, men man behøver ikke meget for at lave sin egen musik.Foto: Jeppe Hee Rømer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt band skal spille i kæmpe musikfinale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalt band skal spille i kæmpe musikfinale
Næstved - 17. juli 2018 kl. 13:09
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På et lille kollegieværelse på Amager sidder Mads Vadsager fra Glumsø ved keyboardet, mens Jesper Norhstedt står foran mikrofonen. Kollegieværelset er deres studie, og gulvet foran sengen er scenen. Det er to forskellige personligheder, der spiller. Mads Vadsager er den eftertænksomme teoretiker, der kan spille alle instrumenter og ved, hvordan musik i teorien skal lyde. Jesper Nohrstedt er den instinktive musiker, som ved, når noget lyder godt, men ikke nødvendigvis hvorfor.

arrow Læs også: For tredje gang: Undergrundsfestival på landet

Tilsammen er de to Dusin, og snart udskiftes kollegieværelset med Smukfest i Skanderborg.

Blandingen af intuition og teori fungerer godt, når duoen skriver deres elektroniske pop-sange. Sangenes temaer er ungdom og kærlighed, og som ungdommens kærlighed, har duoens musik også to sider.

- Vi vil gerne have, at man med vores musik får en kæmpe lydkrammer, siger 20-årige Mads Vadsager til Sjællandske.

Musikken skal være behagelig at lytte til, blød og tilbagelænet.

Det er dog ikke nok for duoen, for selvom popmusikken skal være god for ørene, så skal øregangene også udfordres.

- Folk skal provokeres lidt, forklarer Jesper Nohrstedt.

- De skal have en lydkrammer, og så skal de have en lammer lige bagefter, griner han og beskriver musikken som popmusik tilsat lidt ekstra krýdderi.

Rollefordelingen er klar. Mads Vadsager skriver musikken og producerer sangene, mens Jesper Nohrstedt synger og skriver teksterne. »Frisk igen« hedder en af deres sange. Den sendte de ind til KarriereKanonen, og så glemte de egentlig alt om det.

De kom dog hurtigt i tanke om det igen, for selvom over 1000 bands har sendt deres musiknummer ind til KarriereKanonen, blev »Frisk igen« udvalgt som en af bare otte sange, der skal spilles til finalen på Smukfest også kendt som Skanderborg Festival.

Man kan kalde KarriereKanonen for P3's talentprogram, og duoen er da også meget glade for at være blandt de udvalgte bands.

- Selvom vi jo nok også havde spillet musik, hvis vi ikke var blevet udvalgt, så er det da dejligt med et musikalsk skulderklap, siger 23-årige Jesper Nohrstedt fra Taastrup.

Selvom de to blot er 20 og 23 år, er de ikke helt uerfarne musikere. Sjællandske har tidligere skrevet om Mads Vadsager, der i efteråret lavede musik til en tysk spillefilm, og Jesper Nohrstedt var i 2010 finalist i X-faktor.

De to mødte hinanden til en musik-lejr, hvor de tilfældigvis kom i gruppe sammen. De to, der aldrig havde mødt hinanden, havde nu to timer til at skrive en sang - det gik godt.

- Vi blev fascineret af, at vi var forskellige. Det jeg ikke kan, kan Jesper, og omvendt - det er jo et drømmescenarie for en duo, siger Mads Vadsager, der spiller samtlige instrumenter, når duoen indspiller sange.

Efter de havde skrevet sangen sammen, gik der over et år, før Jesper Nohrstedt tog mod til sig og skrev til sin sangskriver-makker. Siden har de to ikke set sig tilbage, og i maj udkom Dusins første EP, Halvtolv. Til august gælder det så Smukfest og finalen i KarriereKanonen.

- Vi tager en koncert af gangen, men vi har begge altid drømt om, at lave musik, der rører andre, fortæller Mads Vadsager.

En ting er sikkert: Vi har ikke hørt det sidste til Dusin.

arrow Kranøen lægger igen scene til musik
16. juli 2018 kl. 08:56 Opdateret: kl. 08:35
arrow Hel dag med gratis musik og underholdning
13. juli 2018 kl. 19:00 Opdateret: kl. 14:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk