23. juli 2021
Lars Rude meldte sig ud af lokalrådet, da han ikke orkede mere bøvl. Nu fyrer han en bitter bredside af mod kommunen. Foto: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Lars Rude meldte sig ud af lokalrådet, da han ikke orkede mere bøvl. Nu fyrer han en bitter bredside af mod kommunen. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalråd: Landområderne er blevet naturreservat for byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lokalråd: Landområderne er blevet naturreservat for byen
Næstved - 22. juli 2021 kl. 16:31
Af Kim Palm

- Da vi afleverede plejehjemmet var der roser alle vegne. Nu er hver en blomst visnet væk og der vokser dårligt nok en tidsel derude.

Lars Rude er harm. Efter 13 års ægteskab med Næstved føler han at Fensmark er blevet klemt, glemt og negligeret. Selvom byen er i rivende udvikling og nye boligkvarterer konstant skyder op på hver en ledig græstørv, så sker det ifølge Lars Rude uden lokal inddragelse - og lokal medindflydelse på store projekter.

- Da Holmegaard Gods annoncerede, at den planlagte solcellepark med store vindmøller blev udvidet fra 50 til 80 hektar og rykket tættere mod Fensmark, måtte vi læse om det i Sjællandske. Vi fik heller intet at vide, da direktør i SuperBrugsen Hans Larsen stod frem i avisen og fortalte at han ville bygge 120 nye boliger plus en tankstation og en Fakta. Lokalrådet er på intet tidspunkt blevet informeret om planerne. Det er ganske enkelt uhørt, siger Lars Rude.

Naturreservater
Han står ikke alene i kritikken af manglende inddragelse af lokalområderne, når der træffes store beslutninger i byrådssalen i Teatergade. Ifølge et referat fra et møde om »Godt liv på landet« dateret 3. maj, skriver kommunens sagsbehandler sådan her:

»Oplevelsen p.t. er, at tingene er meget koncentreret om Næstved by, og at landområderne er blevet en slags naturreservat, der står til rådighed for byen.«

- Præcis sådan oplever vi det også, fortæller Lars Rude og fortsætter:

- Før kommunesammenlægningen kunne vi altid møde vores politikere og embedsmænd oppe i Brugsen, til fodboldkampe og gymnastikopvisninger. Nu er vores politikere flyttet i sommer-residens i Karrebæksminde, hvor stranden bliver revet hver eneste dag og forvaltningscheferne bor i Sorø og København. Nærdemokratiet er gået fløjten. Det er tungt, tilføjer Lars Rude.

Gadekær uden ænder
Konkret nævner han byens gadekær, som skal friskes op. Lokalrådet ville have stakittet bevaret, så dagplejebørn ikke skulle falde i vandet, ligesom der fortsat skulle svømme ænder rundt i kæret. Men da sagen nåede op på kommunen var det hverken med ænder eller stakit.

- Hvordan kan det gå til, at embedsmændene ikke lytter og ikke gør sig umage for at forklare sig, spørger Lars Rude.

Den tidligere købmand meldte sig ud af lokalrådet, da han ikke magtede mere bøvl. Nu går han og ærgrer sig på byens vegne. Seneste tur førte ham til Holmegaardsskolen som før kommunesammenlægningen var blandt landets 15 bedste. Nu er den rangeret som nummer som nummer 1.036 ud 1.404 skoler i Danmark og er i synligt forfald.

- Nu ligner den noget der er løgn. Hvorfor skulle vores skole smadres? Jeg fatter det ikke.

Kig på Samsø
Lars Rude har talt sig varm nu. Han er træt af kommunen og længes mod Samsø, som lokalrådet har besøgt for at få inspiration til medbestemmelse og nærdemokrati.

- Det var en fornøjelse. På Samsø bliver der ikke truffet nogle afgørende beslutninger uden lokalområderne var med. Det er demokrati der vil noget. Sådan foregår det desværre ikke i Næstved, slutter Lars Rude.

I dag er lokalrådet i Fensmark gået i opløsning. Samtlige bestyrelsesmedlemmer har meddelt, at de går af. Og hvis ikke der kan findes nye medlemmer på generalforsamlingen 12. august, er det slut med lokalrådet i kommunens næststørste bysamfund med over 5.000 indbyggere.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk