18. oktober 2019
Keld Bak er den femte mest scorende Næstved-spiller gennem tiderne. Her er han fanget efter en kamp for de grønne i 1973 med holdkammerat Niels Elmer Hansen (t.v.). Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Keld Bak er den femte mest scorende Næstved-spiller gennem tiderne. Her er han fanget efter en kamp for de grønne i 1973 med holdkammerat Niels Elmer Hansen (t.v.). Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal fodboldstjerne fyldte rundt: Her er hans historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal fodboldstjerne fyldte rundt: Her er hans historie
Næstved - 09. juni 2019 kl. 20:03
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er medaljerne og scrapbøgerne fra fodboldens verden, som legendariske Keld Bak viser frem, når han ser tilbage på sit 75 år lange liv. Ikke den kongelige fortjenstmedalje han af dronningen for sine 50 års ansættelse på Novenco.

Keld Bak fyldte 75 år 7. juni, og i den anledning har Sjællandske mødt den lokale fodboldlegende.

Han sidder med sin kone Jytte i hjemmet på Fåborgvej og ser tilbage på et liv, hvor han har været godt gift med fodbold, Jytte og arbejde.

Fotografen spørger, om Keld Bak vil med ud i haven og jonglere med bolden, så der kan komme fodboldbilleder af den legendariske angriber i avisen.

Men nej.
Den aktive fodboldkarriere er slut. Keld Bak er sat tilbage af et kunstigt knæ og spiller ikke længere fodbold.

Det var - selvfølgelig - sport, der bragte unge Keld Bak tæt på Jytte.

Keld Bak spillede på Næstveds divisionshold og Hytte dyrkede gymnastik og gik til håndbold.

På togrejsen til venskabsstævne i Næstveds finske venskabsby Rauma sad den lange fodboldspiller ved siden af Jytte. Keld Bak havde bemærket, Jytte cykle gennem Næstved med en nederdel så stram, at hun var nødt til at stå op.

- Han har båret min kuffert lige siden, fortæller Jytte Bak, der blev gift med sin Keld i 1966.

Trods hans kones passion for gymnastik, har Keld Bak aldrig helt forstået konceptet.

- Der er jo ikke nogen, der vinder, siger han og undrer sig stadig.

Som dreng spillede man fodbold i Bak-familien. Det gjaldt uanset, om man boede i Hammer, Kalvehave og siden Bårse.

Keld Bak husker, hvordan han og storebror Poul-Erik skød på mål mellem stængerne ved Kalvehave Havn. Stængerne var fiskernes og skulle egentlig bruges til at hænge fiskenet til tørre. Fiskerne var ikke helt tilfredse med Bak-brødrenes kåde leg med bolden.

Detaljerigdommen er enorm, når Keld Bak fortæller om kampe i Lendemarke på Møn, omsætningen i Skafterup brugs og resultater i 1. division i 1954.

- Mænd husker de ting, der er vigtige, siger den 1,90 meter høje mand.

Keld Bak huserede på de danske fodboldbaner i 60erne og 70erne. I 1959 kom han i lære som kommis i Skafterup Brugs og spillede fodbold i Tornemark. Her fik en talentspejder fik øje på den høje angriber og tilbød ham en dobbelt-løsning: Arbejde på Nordisk Ventilator og en plads på Næstveds fodboldhold.

Starten i Næstved var springet, der bragte ham på det danske landshold, hvor han nåede højdepunktet i sin karriere ved OL i München 1972. Danmark nåede frem til mellemrunden, men tabte 4-0 til Sovjetunionen, der kvalificerede sig til bronzekampen. Til gengæld vandt Danmark 3-2 over Brasilien.

Keld Bak noterede sig for personlig succes, da han scorede to af de tre mål i 3-1 sejren over Marokko.

- Styrken ved fodbold er, at man bare skal have en bold og så kan man spille.

- Der er aldrig to kampe, der er ens. Du står over for en ny hver gang og så gælder det kun om, hvem der er smartest og kommer bedst ud af en situation, siger Keld Bak.

Keld Bak stoppede. Så vendte han tilbage. Han kunne ikke slippe fodbolden og blev topscorer i klubben i 1966, 1968, 1969, 1970, 1971 og 1972. Kun 1967 smuttede. Da blev holdkammeraten Erik Dyreborg topscorer.

- Jeg var egentlig kørt træt. Men så fik jeg comeback næsten lige så mange gange som Frank Sinatra, siger ham.

Som 28-årig stoppede han og havde for længst nået sit 200 kamps-jubilæum. Faktisk nåede han i Næstved at spille flere end 240 kampe. 198 af dem var officielle kampe i Næstveds grønne trøje.

- Når det regner og hagler, og du skal løbe op og ned ad Vandtårnsbakken, er man sammen med ligesindede, der er enige om at hade øjeblikket. Det har bestemt sin charme, siger Keld Bak.

Mindeværdig afklapsning
Keld Bak husker sejrene, som havde dommeren netop fløjtet kampen af.

- Nederlagene kniber det lidt mere med, siger han.

Alligevel står en vederstyggelig afklapsning lysende klart. Dengang førte Næstved-holdet 4-1 i Brønshøj. Med lige så legendariske Per Røntved i Brønshøjs forsvar, vandt hjemmeholdet 8-4.

- Hver gang de havde hjørnespark, var det som om de havde straffespark, mindes Keld Bak stadig med ærgrelse om kampen i 1968.

Konkurrencegenet ligger til familien. De tre Bak-børn har fordelt sig ud over fodbold og basketball. Alle sammen på højt niveau. Blandt de seks børnebørn kan især én af dem imponere med historiske resultater og nederlag.

- Der er ikke usædvanligt, at der bliver talt om sport, når familien er samlet, siger Keld Bak.

Dog er de to svigerdøtre blottet for interesse for sport. Til gengæld har de masser af humor og det er man nok også nødt til at være i besiddelse af, når man er omgivet af fodbold-tosser, som Keld og Jytte Bak kalder sig selv.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk