22. oktober 2021
Susen von Warberg er vild med dyr, især dem med pels og poter. Derfor har hun købt 12 ræve fra Danmarks sidste rævefarm, der netop er lukket ned. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Susen von Warberg er vild med dyr, især dem med pels og poter. Derfor har hun købt 12 ræve fra Danmarks sidste rævefarm, der netop er lukket ned. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal dyreelsker redder 12 ræve fra Danmarks sidste rævefarm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lokal dyreelsker redder 12 ræve fra Danmarks sidste rævefarm
Opdateret 08. december 2020 kl. 06:39
Næstved - 08. december 2020 kl. 04:41
Af Kim Palm

Hun elsker alt med pels og poter, så Susen von Warburg var ikke i tvivl, da hun læste om lukningen af Danmarks sidste rævefarm i Voerså i Nordjylland.

arrow Læs også: Fra ambassadør på bonede gulve til livet på Jernbanevej

- Noget måtte gøres, så jeg kontaktede ejeren af rævefarmen Bjarne Mechlenburg for at høre om han ville sælge nogle af sine ræve fri af fangenskab. Det ville han godt, så jeg tog et lån og købte 12 ræve, som jeg har hentet hjem til Papegøje-hotellet, fortæller Susen von Warburg.

Stærkt overvægtige

Rævene var alle stærkt overvægtige, platfodede og flere gik på anklerne efter at have levet et liv i små bure med trådnet. Nu kan de se frem til et liv uden trådnet under poterne og med omsorg og plads hver eneste dag.

Artiklen fortsætter under billedet

De 12 ræve er stadig overvægtige. Men nu får de masser af motion, omsorg og pleje - og til foråret bliver de sendt ud på et habitat på Papegøjehotellet. Foto: Kim Palm

- På en rævefarm stopfodrer man rævene for at pelsen kan blive så tyk som mulig. Den største vejede 12 ½ kilo, dobbelt så meget som normalvægten på en rød ræv i naturen. Derfor havde de alvorlige skader på led og ben, men flere af dem er ved at komme sig. Og her skal de nok få det godt, siger Susen von Warberg, der købte rævene for 9.000 kroner.

- Med vaccinationer løber det op i 15.000 kroner, men de penge er godt givet ud, da rævene bliver ambassadører for os her på Papegøjehotellet.

Nu kan rævene, der er fremavlede albinoer af den røde danske ræverace, se frem til at leve deres sidste dage i et 1.000 kvadratmeter indhegnet habitat på Papegøjehotellet.

- Jeg har en gammel granskov som frivillige håndværkere hegner ind og her kan rævene leve livet i deres naturlige omgivelser, siger kvinden bag redningsaktionen for de glemte danske ræve.

Forbud mod rævefarme

Helt tilbage i 2008 blev Folketinget ellers enige om, at det skulle være slut med rævefarme i Danmark, som Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Christian H. Hansen betegnede som koncentrationslejre for dyr. De eksisterende rævefarme fik dog en frist frem til 2023 inden den totale nedlukning. Til sidst var der kun en tilbage og efter pres fra dyreværnsorganisationen OASA, der trængte ind på farmen op optog en video til deres kampagne, valgte Bjarne Mechlenburg så at lukke farmen oppe i Nordjylland.

- OASA har ført en regulær skræmmekampagne. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg ringede i stedet til Bjarne og fik en god snak med ham. Derfor fik jeg lov til at købe rævene fri af fangenskab, aflivning og pelsning, siger Susen von Warberg.

Papagøjehotel

Til foråret er det tre år siden, at Susen von Warberg skiftede rollen som omrejsende reporter på Allers mandeblade ud med et liv som mor for hjemløse dyr i Askov. Her bor der papegøjer, ponyer, geder, skildpadder, katte og hunde - og snart også en tre meter lang kvælerslange.

- Den hedder Hariet og bor i Herlev, hvor den er blevet for stor for familien, siger kvinden bag den utraditionelle dyrepark i Askov.

Du finder Papegøje-hotellet på Lille Bakkevej 2. Her er offentlig adgang hver weekend mellem klokken 12 og 15 og der er også åbent alle helligdage samt i skolernes ferier.

arrow Susan vil vise vejen for andre kvinder
15. februar 2021 kl. 07:37 Opdateret: kl. 16:59
arrow Ambassadør fejrer rund fødselsdag i Prag
27. marts 2020 kl. 20:15 Opdateret: kl. 21:47
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk