21. oktober 2020
- Det er svært at fange gerningsmændene. Vores bedste mulighed, hvis de ikke er blevet set, er, at nogen får dårlig samvittighed og fortæller os om det, siger Jens Bruus, leder af lokalpolitiet i Næstved.
- Det er svært at fange gerningsmændene. Vores bedste mulighed, hvis de ikke er blevet set, er, at nogen får dårlig samvittighed og fortæller os om det, siger Jens Bruus, leder af lokalpolitiet i Næstved.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livsfarligt fænomen tilsyneladende tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livsfarligt fænomen tilsyneladende tilbage
Opdateret 29. maj 2020 kl. 09:45
Næstved - 29. maj 2020 kl. 06:47
Af Esben Thoby

Næstved: Da Morten Schou forleden gik ud til sin bil, opdagede han med det samme, at noget var galt. Der var to sorte huller der, hvor der normalt skulle sidde to hjulbolte på venstre forhjul.

arrow Læs også: Autoværksteder presses af store forsikringsselskaber

- Hvis den havde holdt hjemme i garagen, er det ikke sikkert, at jeg havde opdaget det. Det var rent tilfældigt, at jeg lagde mærke til det, siger han.

Morten Schou er sikker på, at nogen har pillet ved hans bil, og det har han meget svært ved at forstå.

- Jeg kan virkelig ikke se det sjove i det, for de, der har gjort det, kan jo alligevel ikke se, hvad der kommer til at ske. Jeg tror ikke, de tænker over konsekvenserne, men det kan jo gå virkelig galt. Og det er altså en helt bevidst handling, for man skal jo have værktøj med for at kunne gøre det, siger han.

Måske ved storcenteret
Hvor og hvornår, hjulboltene er blevet løsnet, ved Morten Schou ikke. Lørdag var han både i Karrebæksminde og ved Næstved Storcenter. Netop storcenteret var gerningsstedet flere gange, da den farlige leg senest var et problem. Det var i 2017, da det væltede ind med historier om fænomenet fra hele landet, og dillen også spredte sig til Næstved. Heldigvis uden at det kom til nogen alvorlige færdselsuheld.

Storcenteret bliver også nævnt i en af de kommentarer til et opslag på Facebook, Morten Schou stod bag for at advare andre om, hvad der var sket for ham. Heri kan det også konstateres, at mindst tre andre bilister har fået løsnet deres hjulbolte.

- Jeg skrev opslaget for at andre kan se efter, om deres hjulbolte nu sidder ordentligt fast. Jeg har valgt ikke at anmelde det til politiet, da jeg jo ikke ved, hvor og hvornår det er sket, forklarer Morten Schou.

Et tveægget sværd
Hos lokalpolitiet i Næstved er der indløbet en enkelt anmeldelse om løsnede hjulbolte de seneste par uger. Men det kan være sket for flere, der, ligesom Morten Schou, ikke har valgt at gå videre med det, fortæller leder Jens Bruus.

- Jeg synes absolut, man skal anmelde det. Hvis det er en trend, så skal vi reagere på det. Men det er altid et tveægget sværd, og vi er nødt til at tænke over, hvad vi melder ud og i hvilket omfang. For går vi ud og advarer imod det, kan vi risikere at inspirere andre og dermed selv være med til at skabe en trend, siger han.

Sådan tjekker man
Da den livsfarlige leg var et problem for tre år siden, talte Sjællandske med Rodi Habo, indehaver af Rodis Autoværksted i Næstved, om, hvad bilister selv kan gøre for at tjekke, om der er blevet pillet ved deres bolte.

- Man kan tage fat i toppen af ens dæk og hive frem og tilbage. Hvis boltene er løsnet meget, vil man kunne høre det dér. En anden måde at tjekke er at sætte bilen i gang. Når den bevæger sig, slipper man speederen, og så vil man med det samme kunne høre en klonk-lyd fra hjulene. Når først man gasser op, kan lyden ikke høres mere, fortalte han.

Mislyden fra hjulene vil være så høj og anderledes, at man ikke er i tvivl om, at noget er galt. I så fald skal man holde ind til siden og få strammet boltene med det samme.

- De fleste har en nøgle til det i bagagerummet, og det er ikke svært at skrue dem fast selv, men ellers gør vi det naturligvis gerne. Man må for alt i verden ikke køre videre, for et hjul kan ryge af meget hurtigt. Man kan køre mellem 5 og 100 kilometer, inden bolten vil ryge helt af. Det afhænger af, hvor meget boltene er blevet løsnet til at starte med, lød det fra Rodi Habo.

arrow Mødestedet vinder stor kirkepris
12. februar 2020 kl. 15:35 Opdateret: kl. 15:25
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk