18. oktober 2018
Pil Ry Vedel samler underskrifter ind mod besparelser på handicapområdet, og de første fem-seks ark er allerede fyldt. Hun håber, det kan råbe politikerne op, så de tænker sig om en ekstra gang, inden de skærer på området. Foto: Niels Brande
Pil Ry Vedel samler underskrifter ind mod besparelser på handicapområdet, og de første fem-seks ark er allerede fyldt. Hun håber, det kan råbe politikerne op, så de tænker sig om en ekstra gang, inden de skærer på området. Foto: Niels Brande
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pil samler underskrifter for at stoppe handicapbesparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pil samler underskrifter for at stoppe handicapbesparelser
Opdateret 18. maj 2018 kl. 11:53
Næstved - 16. maj 2018 kl. 15:30
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

15 millioner kroner annoncerede Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget i sidste uge, at der mangler på handicapområdet.

arrow Læs også: Video: Gæve Pil bringer kampen til Folketinget

Pengene skal enten findes ved en ekstraordinær bevilling fra byrådet eller gennem besparelser.

Derfor har udvalget bedt om et sparekatalog på handicapområdet frem mod næste udvalgsmøde i juni.

Det synes Pil Ry Vedel ikke om. Hun er 32 år, udviklingshæmmet og bor i et bofællesskab på Nygårdsvej.

Fire dage om ugen arbejder hun i den kreative Café Crea i Ramsherred, som på grund af besparelser lukker ved udgangen af juni.

- Det har været det bedste arbejde, jeg nogensinde har haft. Min veninde og jeg troede, det var her, vi skulle blive gamle, siger Pil Ry Vedel til Sjællandske.

Ved siden af arbejdet er hun frivillig i SOS Børnebyerne, og hun kommer desuden i et par klubber, her i blandt Klub Næstved.

Med besparelser tæt inde på livet, har hun besluttet sig for at gøre noget for at undgå nedskæringer på 15 millioner kroner på handicapområdet.

Hun har tidligere været med til at demonstrere mod besparelser i Glostrup, og for et par år siden skrev hun til en minister og klagede over, at de handicappede ikke kunne holde ferie.

Hun har derfor startet en underskriftindsamling mod de mulige besparelser på handicapområdet i Næstved kommune.

Underskrifterne skal senere overdrages til kommunen, og det bliver formentlig til byrådet, mener hun.

Underskriftindsamlingen foregår dels fra kiosken på Axeltorv, hvor mere end 100 allerede har skrevet under. Samtidig samler hun underskrifter ind i de klubber, hun går i, og for nylig gik hun på Axeltorv for at agitere for sin sag, hvilket gav en hel del underskrifter.

Hun håber, der inden længe også kan blive en demonstration mod de mulige besparelser.

Hun ved, at der skal søges tilladelse hos politiet, men hvordan man gør det i praksis, har hun brug for hjælp til. Hun håber, nogen vil hjælpe hende med at organisere demonstrationen.

- Min plan er at holde en demonstration ved Rådmandshaven. Så håber jeg, politikerne vil tænke sig om en ekstra gang, inden de sparer, siger initiativtageren til underskriftindsamlingen.

Handicapområdet er lavt prioriteret i Næstved kommune, hvilket budgettet også afspejler.

Ifølge en model fra kommunen bruger Næstved 77 procent af, hvad kommunerne på landsplan i gennemsnit bruger på voksen-handicapområdet.

Det samlede budget for handicapområdet i Næstved kommune er i 2018 på 296 millioner kroner. 15 millioner kroner svarer til at skære seks procent fra.

De 15 millioner kroner, som nu skal findes, skyldes dels et underskud på godt 10 millioner kroner i sidste års budget samt et forventet minus på fem millioner kroner i 2018.

arrow Pil klar til demonstration ved Christiansborg
29. september 2018 kl. 17:44 Opdateret: kl. 14:56
arrow Pil op fra politikere til Pils protest
29. august 2018 kl. 12:45 Opdateret: kl. 11:52
arrow Demonstration for samfundets svageste
27. august 2018 kl. 10:15 Opdateret: kl. 09:56

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk